- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
53

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mottagelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

sig; men Rousseau naadde aldrig frem til denne over*
legenhet, allermindst liadde han naadd til den i dette øie«
blik, da han med skjælvende forventning var ifærd med
sin förste verdenserobring; han tænkte ikke bare paa
sandheten av det han hadde at si, men han drømte
ogsaa om den glans der skulde omstraale sandsigeren.
Der er mange steder i Discours som vidner om at Rous*
seau selv ikke var ubesmittet av den fordom som lægger
hovedvegten paa at en bok er godt skrevet, mange sæt*
ninger som han har dannet i tanken paa hvad virkning
de vilde gjøre, hvor de vilde forbløffe, hvad opsigt de
vilde vække. Saa foragtelig han uttalte sig om opinionen,
han kunde dog ikke undvære den, og han var ingen«
lunde ufølsom for den; det viste sig tydelig nok i den
lidenskabelige heftighet hvormed han straks tok til orde
og verget sig mot alle sine angripere. Heri ligger der
naturligvis en dyp selvmotsigelse; men det er en selv;
motsigelse som synes at være et fællestræk i alle
kunstneres psykologi (kanske i alle menneskers).
«Alk-kunstnere vil ha applaus,» sier Rousseau bryskt og uten
omsvøp i sin avhandling, og han var selv ingen und«
tagelse. Og har der nogensinde eksisteret nogen und«
tagelse? Hvor rasende blev ikke Henrik Ibsen, naar de
av ham dypt foragtede nordmænd ikke straks var rede
til at lovprise de dramaer, hvor han skjeldte dem ut
paa det lifligste? Trangen til gjenklang er uopløselig
sammenknyttet med selve kunstnerbegavelsen. Men den
er ikke hovedsaken for de virkelig store, og den var det
heller ikke for Rousseau.

Hovedsaken var noget ganske andet, det var den
sandhet han hadde at forkynde, det var hans heftige
længsel mot hin salige strandbredd som altid fjernet sig,
og hans lidenskabelige hat til den verden som fjernet
den, hovedsaken var den vision han hadde hat paa
Vincennerveien, den fremtidsverden (og fortidsverden)
som saa straalende hadde aabenbaret sig for ham, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free