- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
54

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mottagelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

som han med brændende forvissning pekte paa som det
maal han og menneskeheten hadde at vandre mot.

Og likesom inspirationen til Rousseaus skrift var
noget uendelig meget dypere end haabet om en publi»
kumserobring, saaledes blev ogsaa virkningen av den
noget ganske andet og mere end at være en
opsigtsvækkende begivenhet, et pistolskud paa gaten som man
stimlet sammen om et øieblik for straks at gaa videre.

I det sted av Garat som jeg nylig citerte, forekommer
der et ord som er vei værd at lægge merke til. — Skrif«
tet vakte, sier han, «almindelig beundring og en slags
rædsel som grep næsten alle (une sorte de terreur presque
universelle).

Det sidste uttryk er altfor eiendommelig og altfor
bestemt til at det kan være opdigtet av Garat, han maa
ha hørt det av sine ældre samtidige som har oplevet det.

Une sorte de terreur presque universelle. Ja slik
virket Rousseaus ord første gang han blev hort. Som
den skjæbnesvangre skrivende haand paa væggen i BeU
zazars orgie. Som et mene tekel over tidsaandens tomme,
snusfornuftige, selvgode verdslighet. Under megen uegte
ordstas var der nu allikevel en profet, under alle de
urimelige paradokser megen dyp sandhet. Mængden lot
sig ikke nøie med at stimle sammen om den nve røst
som saa dristig slynget sine ord mot deres avguder; de
blev staaende og lytte til de sterke ord, de følte jorden
vakle under sig, deres samvittigheter blev urolige. Noget
av den vældige lidenskap som hadde trykket Rousseau
pennen i haanden strømmet over i læsernes sjæl; han
tvang dem til at stanse litt i sin vilde jagt efter bytte og
ære, til at se ind i sig selv og overveie, til paanyt at
vurdere de værdier som de hittil hadde sat som det
høieste; og mange av dem blev grepet av den samme
vemodige længsel efter hin salige strandbredd, der altid
hadde foresvævet Rousseau under hans domsavsigelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free