- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
64

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

II. Det var rimelig at motstanderne først og fremst
maatte falde over hans mest iøinefaldende urimeligheter
og paradoksale overdrivelser; han svarer at han ikke har
ment det slik som han er blit opfattet, og benytter leilig*
heten til at modificere sin tanke. Likeoverfor kong
Stanislaus hævder han at hans korte og ironiske lovtale
over videnskapen i indledningen til Discours er oprigtig
og alvorlig ment. Hvorfor vil man ikke tro ham.
«Skulde det være, fordi jeg har været for kortfattet?
Det forekommer mig at jeg skulde kunne ha sagt ad«
skillig mindre paa flere sider. — — — — Videnskapen
er meget god i og for sig; det er selvindlysende, og man
maatte gi avkald paa sund sans for at si det motsatte.
Alle tings skaber er sandhetens kilde; at vite alt er en
av hans guddommelige attributer; at erhverve sig kund«
skap og utvide sin viden er altsaa paa en maate at bli
delagtig i den høieste intelligens, og i denne forstand
har jeg lovprist videnskapen (le savoir)’.» —

Det er ikke videnskapen han har tait om, men det
er videnskapsmændene, den bruk de har gjort av den,
den stilling i samfundet de har skapt den; det er ikke
videnskapen det gjælder, «det er vor videnskap,» sier han
etsteds bent ut2. Og andre tiders videnskap som har
lignet vor, — sofisternes, farisæernes, haarkløvernes,
formalisternes spidsfindigheter; pedanteriet med ett ord.

Heller ikke har han sagt eller ment at videnskaperne
er roten til alt ondt, eller den eneste rot; «de har kun
sin gode del av skylden, og navnlig det, som specielt
tilkommer dem: at ha git lasterne en viss behagelig farve,
et slags hæderlighet som hindrer os i at føie rædsel for
dem»"’. — Han har ingenlunde paastaat at videnskaperne
ikke var gode til noget, og det var jo heller ikke det
det akademiske spørsmaal gjaldt. «Hvad det gjaldt var

• I. 76.

» I. 157.

1 I fortalen til N’arcissc, som er hans sidste indlag i striden, se
XI, 43, note.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free