Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
tilgrunde; alverden vil undervise i at gjøre godt, og
ingen vil lære det; vi er allesammen blit doctores, og vi
har ophørt et være kristne.
Nei, det var ikke tned saa meget kunst og apparat
at evangeliet bredte sig over hele verden, og at dets
straalende skjønhet gjennemtrængte hjerterne. Denne
guddommelige bok, den eneste nødvendige for en kristen,
og den nyttigste ogsaa for dem som ikke er det, be»
høver ikke at bli gjennemreflektert for at indgyde os
kjærlighet til forfatteren, og vilje til at følge hans for»
skrifter. Aldrig har dyden tait et sprog saa fyldt av
sødme; aldrig har den dypeste visdom uttrykt sig med
slik kraft og enkelhet. Man læser den aldrig uten at
føie sig som et bedre menneske. O, I forvaltere av den
lære som der forkyndes, gjør eder mindre møie med at
belære mig om saa mange unyttige ting! La være med
alle disse lærde bøker som dog ikke magter hverken at
overbevise mig eller at røre mig. Kast eder for fot»
terne av den barmhjertighetens Gud som I paatar jer at
lære mig at kjende og at elske; bed for eder selv om
den ydmyghet som I bør præke for mig. Utstil ikke
for mine øine denne hovmodige videnskap, og heller ikke
denne usømmelige pragt som vanærer eder og oprører
mig; vær selv rørte, hvis I vil at jeg skal bli rørt; og
fremfor alt vis rnig i eders liv den lære som I gjør krav
paa at undervise mig i. I behøver ikke at vite mere
eller lære mig mere av den, og eders presteskap er fuld»
kommet. I alt dette er der ikke spørsmaal oin skjøn»
literatur eller filosofi. Saaledes er det det sommer sig at
følge og at præke evangeliet, og saaledes var det at
dets første forkynder bragte det seier over alle nationer,
ikke aristotelico more som kirkefædrene pleiet at si, men
piscatorio’.»
I slike uttryk som disse, der under diskussionen gjen»
tages paa flere steder, indtar Rousseau for første gang
med fuld klarhet det religiøse standpunkt som han senere
1 Rcp au Roi de Pologne, passim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
