- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
74

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

skulde !a sig maale med et landmaalerinstrument. Men
man kan dog ikke si at landenes utstrækning er ganske
likegyldig, naar det gjælder borgernes sedelighet. Der
er sikkert et forhold mellem disse ting; og jeg vet ikke
om ikke forholdet kanske er omvendt proportionalt.
Det er et vigtig spørsmaal at overveie; og jeg tror at
man bør betragte det som endnu uavgjort, trods den
mere haanske end filosofiske tone hvormed min mot«
stander mener at kunne overhugge knuten’.» Og hertil
tilføier han i en note: — mine motstandere «mener at
imponere mig med sin foragt for de smaa stater. De
skal ikke være sikker paa at jeg ikke engang kommer
og spør dem om det i det hele er heldig at der eksisterer
store stater.»

Dette spørsmaal optok Rousseau som bekjendt ogsaa
senere til alvorligere eftertanke, og i Centrat social,
som blev skrevet tolv aar efter Discours, avgjorde han
det ubetinget til fordel for de smaa stater; det samfunds*
ideal som han her forfegter, er modellert efter den lille
byrepublik, mens han betragter den store ståt bare som
et foreløbig nødvendig onde som i høi grad vanskelig*
gjør gjennemførelsen av det demokratiske princip eller
folkesuveræniteten, som kun kan komme til ublandet og
rent uttryk i folkeforsamlingen, der er utænkelig i den
store ståt, hvor man maa gripe til repræsentation eller
andre surrogater. I dette som i saa meget andet viser
Rousseau sig avhængig av sine barndomserindringer om
genferrepublikken.

Likesom i det religiøse og politiske, saa betoner
Rousseau ogsaa i det pædagogiske mere nuanceret end i
Discours sit standpunkt, han kommer flere ganger; til«
bake til det i diskussionen, og hævder med stor styrke
betydningen av at omlægge opdragelsen, saa hovedvegten
kommer til at ligge, ikke paa at utstyre forstanden med
prydelser, men først og fremst paa at utvikle dømme«

’ I. 143-44.

1 Navnlig 1. 86 og XI. 4<S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free