Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Liv og lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
indrette sit liv i overensstemmelse tned de principper han med
slik styrke hadde hævdet, maatte for sin egen part opgi et*
hvert krav paa luksus, paa ære, paa verdslig forfengelighet.
Og var hans forsvarsskrifter mot angrepene en kom«
mentar til Discours, saa blev den maate hvorpaa han nu
i virkeligheten tok stilling til sine omgivelser og sig selv,
en anden og ikke mindre interessant kommentar. —
Det var paa denne tid han begyndte paa hvad han
kalder sin personlige reform.
Som De husker var Rousseaus levebrød dengang en
tarvelig sekretærpost hos Mad. Dupin og hendes stedsøn
Francueil, han hadde vanskelig nok for at greie for sig
og Therese med de stakkars 1000 frc. som var hans løn.
Imidlertid var Francueil nylig blit skatteforpagter og til*
bød Rousseau stilling som kasserer, hvad der med engang
bragte ham i velstand. Men han egnet sig ikke tor stil*
lingen, og da han kort tid efter blev alvorlig syk, —
dødssyk, sier han, mindre kan aldrig gjøre det, — gjorde
han op sit bestik. Han hadde faat høre at doktoren
hadde sagt at han ikke hadde mere end et halvt aar
igjen. Hvorfor skulde han tilbringe den lille rest av
sine dage i en stilling som bød ham saa imot? «Des*
uten, hvorledes bringe de strenge principper jeg hadde
antat, i samklang med en stilling som ikke stod i noget
slags forhold til dem? og var det ikke temmelig letvint
som kasserer hos en generalforpagter at præke uegen*
nyttighet og fattigdom? Disse tanker bruste i mit hode
under feberen, og satte sig saa fast at intet længere
kunde rokke dem; og under min rekonvalescens bestyrket
jeg mig med koldt blod i de beslutninger jeg hadde
fattet under feberen. Jeg gav for altid avkald paa en=
hver tanke om velstand eller avancement. Bestemt paa
at tilbringe den korte tid jeg hadde igjen at leve i,
i fattigdom og uavhængighet, anvendte jeg alle min
sjæls kræfter for at bryte opinionens lænker, og modig
at gjøre alt hvad der syntes mig rigtig, uten at bry mig
det allerringeste om menneskenes dom. De hindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
