Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Liv og lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
latterlig og selvmotsigende i at en mand med brask og
bram peker paa sine nyanlagte tarvelige klær og brøler
ut over takene at nu agter Kan at gaa ind i sit løn«
kammer og for bestandig løsrive sig fra menneskenes
vrimmel og verdens syndige liv. Men alt dette er nu
allikevel overfladiske ting som ikke berettiger os til at
tvile paa omvendelsens oprigtighet.
Værre er det at omvendelsen ikke gik tilbunds, at
hans moralske reform lot uberørt punkter, alvorlige
punkter, hvor man først og fremst skulde ha ret til at
søke efter dens virkninger.
Lemaitre gjør med rette opmerksom paa at tiden for
Rousseaus moralske reform falder netop i de aar
(1750—51), da han anbragte sit tredje og fjerde barn paa
hittebarnshospitalet.
Dette er betænkelig, og kunde nok friste en til at
betegne en omvendelse som i et saa vigtig spørsmaal blir
uten frugter, som fraser og hykleri. Men for det første,
en omvendelse kan godt være oprigtig, fordi den ikke
trænger gjennem overalt, og dernæst ganske uten frugter
var den nu ikke her heller. Rousseau fortsatte ganske
vist ogsaa i disse aar i sin hjerteløse forsømmelse av sine
taderpligter; men der er allikevel nogen forskjel. Tid*
ligere hadde han borteskamoteret barnene ganske tanke*
løst og uten selvbebrejdelser — følgende den skik og
bruk han saa praktiseret omkring sig, sier han; men nu
begynder der øiensynlig ogsaa paa dette omraade at røre
sig nye følelser i ham; det brev som han i april 1751
skrev til Mad. Franceuilvar en formelig apologi for
barneutsættelsen; hans samvittighet var altsaa nu blit
saavidt urolig at han ansaa en apologi for nødvendig, og
det tror jeg var en frugt av hans «personlige reform».
Naar resultatet blev saa svakt og bare mundet ut i
ord og følelser, saa beror dette dels paa visse egenskaper
hos Rousseau, og dels paa hans omvendelses natur. —
Mans reform bestod jo efter hans egen analyse først og
’ Sc Gcrh. Gran: J. J. Rousseau I, 301, ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
