- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
91

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Liv og lære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

gjorde det ikke, han holdt paa den fattigdom og uav*
hængighet som var ham det dyrebareste; han forsatte til
sit livs ende med at ernære sig kummerlig av sit kopist*
arbeide, han rørte sig ikke for at opnaa nogen fordele,
eller nogen beskyttelse, han skrev udelukkende det han
maatte skrive, ut av sit hjertes indignation og begeistring,
vek ikke en tomme for at behage eller for at opnaa
noget, utsatte sig med fuldberaadd hu for domme og for*
følgelser og landflygtighet. Hans forfatterbrødre bøiet
sig, snart sagt uten undtagelse, for tidens mægtige,
smigret Mad. de Pompadour, feiret Katharina II, summet
omkring rikmændenes paladser, beriket sig og steg gjen*
nem protektioner til ansete stillinger i samfundet; Roust
seau levet uten at søke støtte paa nogen kant i sin steile
ensomhet til livets ende. _£>er var nok av dem som rakte
haanden ut etter ham; filosoferne gav nødig slip paa
ham, teologerne vilde mere end gjerne ha ham; men
intet hensyn, hverken til den ene eller anden kant, av*
presset ham nogensinde et ord som ikke var hans inderste
overbevisning, og som ikke indeholdt brod til begge
sider. Naar han efterhaanden samlet en talrik tilhænger*
skare omkring sit navn, saa var det ikke fordi han sluttet
sig til en skole, — det var fordi han selv dannet skole.
Det som man har kaldt hans utaknemmelighet, var
igrunden ikke andet end hans uavhængighet. Den maate
hvorpaa han hævdet den, var ikke altid tiltalende; hans
sykelige sensibilitet, hans mangel paa jevn balanse, usikker«
heten i hans dannelse gjorde at har.s sjæl aldrig faldt til
hvile i sig selv, aldrig opnaadde den værdighet eller den
harmoni som gjør stoltheten selvfølgelig og uangripelig
utad; han kunde med uhøflig heftighet avvise tilnærmel*
ser hvis kilde kun var oprigtig og uegennyttig beundring,
han kunde pludselig avbryte venskapsforbindelser i
sykelig angst for indgrep i hans uavhængighet, den i
hans genfervæsen medfødte mistænksomhet utartet stundom
til intermitterende forfølgelsesvanvid, hvor han veiret
fiender og anslag i de uskyldigste og harmløseste ting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free