- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
97

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Liv og lære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

sin kultur og sine videnskaper, for at gjøre det indly*
sende at sedelighet og kultur ikke netop falder sammen.
Og han har vei ogsaa dypere ret, forsaavidt som der
synes at bestaa et tast misforhold mellem kultur og lykke.
Eller som Hensel uttrykker det: «Dass jeder Schritt in
die Kultur hinein nicht nur einen Schritt von der Natur
fort, sondern auch eine Erschwerung für das Ziel des
naiven Glückstrebens bedeutet, wird heute wohl nur
noch von wenigen bestritten.»

Men sedelighet og lykke er ikke de eneste menneske«
lige værdier, der er andre værdier som ligger jenseits
von Gut und Böse, jenseits vom Glück. «Wer fragt
nach Glück?» spor Nietzsche. «Das thun nur Englander
und Weiberkühe,» svarer han.

Kulturen spør ikke etter menneskehetens lykke, like*
saalitt som kunstneren eller videnskapsmanden hengir
sig til sit arbeide for at opnaa personlig lykke gjennem
det. Han drives av sin forskertrang, han kan ikke la
bli at hengi sig til den. det er det eneste som gir
hans liv betydning; selv om han ser at det skader
ham, selv om han fornemmer at det fortærer ham. selv
om det fylder hans sjæl med en uro der negter ham
en times salig hvile, — han finder dog et livsindhold i
sin «overindividuelle» kamp for sandheten, som er ham
mere værd end alverdens lykke. Denne uselviske sand«
hetsforelskelse er en frugt av kulturen, likesom den er
dens hovedformaal, den har kulturmennesket fremfor det
primitive menneske, og heri har kulturen sin ganske
selvstændige værdi, fuldstændig uavhængig av om hvor«
vidt den tjener menneskets sedelighet eller ikke. Disse
overindividuelle kulturværdier var det 18de aarhundrede
endnu ikke blit sig bevisst og heller ikke Rousseau i
Discours; hans personlige reform saavelsom hele hans
følgende liv i farefuld kamp for sandheten var et bevis
for deres eksistens; men de var endnu ikke blit del av
hans filosofi.

Endnu ikke. Ti naar Hensel mener at denne rent

7 — Roujicju II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free