- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
100

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

Hr. d’Etang, prest i Marcoussis, i nærheten av Paris,
hørte til Rousseaus daværende venner; en gang imellem
drog han derut og tilbragte nogen behagelige dage i
landlig fred, med sang og musik. Det var efter et slikt
besøk han skrev sit Epitre for at takke for sig. Men
de skrøpelige vers dvæler ikke saameget ved landlivets
behageligheter, som de er opfyldt av bitterhet over
Paris, som han er saa lykkelig for en stund at kunne for*
late, «denne by, hvor hovmod regjerer, hvor Frankrikes
største skurker tyranniserer skikkelige folk, hvor charta*
taneri, forloren fornemhet og frækhet tilintegjor de be*
skedne talenter og gjør lykken til sin slave, hvor døge*
nigti-r og drivere blir statsmænd, hvor unge og smukke
embedsmænd, utspekulerte lapser, bærer sine parykker
til skue, den eneste fortjeneste de eier, hvor filosoferne
som gemene parasiter sælger sit vid for en god middag

hos en Aspasia eller Phryne».1–Taknemmelig er han

for alle de pariserfigurer han skal slippe at se hos sin
landlige vert, — de rike parvenuer, de utaalelige petit*
maitre, de anestolte junkere, men fremfor alt «de forban*
dede individer som man kalder skjønaander, som det
vrimler av i Paris, villige til at strø virak for enhver rik*
mand som fodrer dem, gemene smigrere, hvis man feterer
dem, og endnu gemenere bakvaskere, hvis man med
sund sans foragter deres intetsigende ordskvalder».

Den samme polemiske og bitre tone gjenfinder vi
paa flere steder i liktalen over hertugen av Orléans.;
Den avdøde var en søn av regenten, men hadde ikke
lignet sin far i nogen henseende; kjed av hovedstaden

1 Kommer man ikke til at tx-nkc paa begyndelsen av «Mai»
dagen» ?

* Rousseau holdt ikke selv denne tale, den var skrevet paa be»
stilling av abbe Darcy. som hadde airgjerrighet som prædikant uten
at ha talent, lfngang tidligere hadde Voltaire hjulpet ham, nu hcn=
vendte han sig til Rousseau. *Malheureusement,» sier Saint Marc
Girardin. "-Voltaire et Rousseau, quand iis composaient pour I’abbé
Darcy, travaillaient comme pour lui et non comme pour eux*mémes.v
(J. J. Rousseau I. 71).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free