- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
101

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101

og verden, hadde han trukket sig tilbake fra hoffet til
Saint«Geneviéve, hvor han hadde hengit sig til studier og
veldædighetsgjerninger; her var naturligvis tilknytnings«
punkter for Rousseaus egne tanker, han benytter ret som
det er den avdøde fyrstes fromhet som utgangspunkt for
anfald paa tidens usselhet, hykleri, overdaadighet, hovmod.

Naar han vil gjøre rede for hvorledes hertugen op«
fyldte sine fyrstelige pligter, utbryter han: «Det maa vi
indrømmme, mine herrer, at hvis disse pligter bestaar i
utfoldelsen av en tom pragt, som ofte er egnet til at op«
røre hjerterne mere end til at blende øinene; i en tøiles«
løs luksus, som sætter rigdom i storhetens sted; i en
herskesyk utøvelse av magten, hvis strenghet vidner
mere om hovmod end om retfærd, hvis dette, sier jeg,
er fyrsternes pligter, — saa har han ikke opfyldt dem.»

Det er uendelig meget vanskeligere for en fyrste end
for en privatmand at bli et pligtopfyldende menneske.
«I deres ulykkelige opdragelse synes alt at samvirke til
at fjerne lyset trå deres øine og dyden fra deres hjerter.
Fra sin spædeste barndom av er de beleiret av en skare
usle og farlige smigrere; deres falske venner som har for«
del av at opretholde deres uvidenhet, gjør alt hvad der
staar i deres magt for at hindre dem i at se noget med
egne øine. Lidenskaper som aldrig betvinges, hovmod
som aldrig motarbeides, indblæser dem de uhyrligste for«
domme og leder dem ind i en skjæbnes vanger forblin«
delse som deres omgivelser kun bidrager til at øke; ti
for at faa magt over dem sparer hoffet intet som kan
gjøre dem svake, herskerens dyd er og vil altid være
hofmændenes rædsel.»

Men denne fyrste var ikke som saa mange andre,
han tænkte ikke paa andet end at tjene sin konge og
almenvellet, et sjeldent og kanske enestaaende eksempel
ved hoffet, hvor man vistnok stadig har slike ord i
munden, men hvor de kun er skalkeskjul for «egennytte,
misundelse og graadighet».

Som vi maatte vente os, er Rousseau i høi grad rørt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free