- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
102

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

over at den avdøde har trukket sig tilbake til ensomheten;
men før han gaar over til at skildre ensomhetens saligheter,
kan han dog ikke la bli at kaste et harmfuldt blik til*
bake paa den verden som hertugen har vendt ryggen,
«denne letsindige, straalende og fordærvede verden, hvor
fromme mænds visdom gjælder for galskap, hvor dvd er
ukjendt og foragtet, — — hvor en hovmodig filosofi, som
man gjør saa meget væsen av, bestaar i nogen golde
læresætninger som fremfores med brask og bram, men
som enhver vilde gjøre sig latterlig ved at praktisere». —
Nei hertugen valgte den bedre del, da han søkte fred
hos en kreds av religiøse mænd, «hvor det endnu er til»
latt at være en bra mand uten at frygte sine omgivelsers
haan og hat».

Saaledes bryter han i hvert øieblik ut av Iiktalens
skablonmæssige ramme for at gi uttryk for sit hat til
samtiden; ja om det saa er prinsens faste og selvpinsler,
som han vei i og for sig ikke har noget tilovers for, saa
faar de sit værd likeoverfor «tidens bløitagtighet», like»
overfor ce rnonde effeminé, si peu fait pour juger
de la douceur de votre joug. — «I I vormange er der ikke
som drister sig til at bebreide ham at han forkortet sit
liv i pinsler og faste, og som ikke rødmer over selv at
forkorte sit i skammelige utsvævelser.»

Samme aar som Rousseau skrev liktalen over her»
tugen av Orléans, fremsatte det korsikanske akademi
følgende underlige spørsmaal: «Hvilken dyd er den nød»
vendigste for helter, og hvilke helter er det som har
manglet denne dyd?»

Det er betegnende for Rousseaus ujevne utvikling og
den puerilitet han endnu var beheftet med, at han for alvor
satte sig til at løse denne dumme gaate. Resultatet var da
ogsaa derefter, og han har fuldstændig ret naar betegner
sin avhandling som tres mauvaise; han sendte den da
heller ikke ind til akademiet, og var rasende da den, mer
end femten aar senere, blev offentliggjort mot hans vilje.1

1 Sc brev til Dupeyrou " i 1769 og til l.aliaud "’ a s. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free