Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
høreres bifald og opmuntringer, hadde jeg vei kastet
mine papirlapper i ilden, som jeg har gjort saa mang«
foldige ganger med ting som ikke var mindre gode;
men de egget mig saa sterkt at mit drama blev ned*
skrevet i seks dage, og al musikken skisseret, saa jeg
efter min ankomst til Paris ikke hadde stort andet igjen
end litt utfylding hist og her; og jeg fuldførte det hele
med slik raskhet at mine scener efter tre ukers forløp
laa fuldt færdige til opførelse. Der manglet kun diver*
tissementet, som først blev laget en god stund efter.»
Det var «Landsby pro fe ten« eller Le Devin du village».
Han brændte nu efter at faa stykket frem, men da det
var noget ganske nyt, og da han desuten hadde sit uheld
med Les Muses guldttles i friskt minde, fandt han det
uklokt at la det gaa under eget navn, og Duclos,
hvem han nylig hadde knyttet sig til, paatok sig at
greie det hele. For at opretholde sin anonymitet var
Rousseau ikke tilstede ved den første prøve; «men alle
som hørte den, var henrykt, i den grad at dagen efter
snakket man ikke om andet i alle Paris’s selskaper. Hof«
intendanten, hr. de Cury, som ogsaa hadde overværet
prøven, forlangte stykket for at faa det opført ved hoffet.
Men Duclos som kjendte mine ønsker, og som mente jeg
vilde være mindre herre over mit arbeide ved hoffet end
i Paris, sa nei. Cury befalte ham at utlevere det, men
Duclos holdt sig stiv, og striden mellem dem blev saa
heftig at de en dag holdt paa at komme i haarene paa
hverandre, var de ikke blit skilt. Man henvendte sig til
mig, men jeg overlot avgjørelsen til Duclos. Hertugen av
Aumont blandet sig i det, og Duclos mente endelig at
maatte bøie sig for magten, og stykket blev utleveret for
at opføres i Fontainebleau.»
Det viste sig at Duclos hadde hat ret i sin frygt for
hoffets overgrep, og Rousseau maatte gi sig; det som han
selv satte mest pris paa i sin opera, var recitativet, her
mente han virkelig at ha skapt noget nyt og originalt;
men netop derfor var man ræd for at det skulde støte an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
