- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
112

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

tioner eller skjønne sentenser eller prunkende moral, og
der findes ikke i musikken hverken lærde kunster eller
indviklede perioder eller storartede sange eller patetiske
harmonier. Handlingen er mere komisk end rørende,
og allikevel gjør operetten indtryk, bevæger os, rører til
taarer; man føler sig bevæget uten at vite hvorfor. Hvor*
fra kommer denne hemmelige ynde som betar hjerterne?
Denne enestaaende kilde som ingen anden har øst av,
er ikke Hippokrene; den kommer andetstedsfra. Forfat«
teren maa være like saa eiendommelig som hans stykke

er originalt. Hvis jeg tor første gang —–hadde set

Le Devin du village uten at vite hvem der var forfat«
teren, vilde jeg uten betænkning ha sagt: det er den
samme som har skrevet La nouvelle Héloise, det er Jean
Jacques, det kan kun være ham. Colette interesserer og
rører paa samme maate som Julie, uten situationens magi,
uten noget apparat av romantiske hændelser; den samme
naturlighet, den samme milde blidhet; de er søstre, eller
jeg skulde ta meget feil.»

Vi ser altsaa, — Rousseau selv, de fleste sagkyndige
og det store publikum hjemme og ute, alle var like hen«
rykt over «Landsbyprofeten».

Men vi? Flvorledes staar det lille musikdrama for
nutiden? Ilar det beholdt sin plads blandt de faa kunst«
verker som motstaar tidens tand paa grund av evige
værdier? Filer var det kun en av de stormende og for«
bigaaende sukces’er som kunstens historie er saa rik paa ?

Teksten forekommer mig at være av en næsten lal*
lende barnslighet: Colette elsker sin Colin av hele sit
hjerte; men Colin er ikke helt paalidelig, han har latt sig
forlede av landsbyens slotsfrue og forsømmer sin hyrd*
inde. Flun skjønner ikke hvad der gaar av ham, altid
undflyr han hende, hun vet ikke hvor hun skal hen,
vil ikke tænke paa ham, men tænker paa ham bestandig.
I sin sorg gaar hun til Le Devin du village, profeten,
som kan mere end sit Fadervor, ser ind i fremtiden og
vet raad tor alt; hun nærmer sig frygtsomt den gamle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free