- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
116

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

tekst og musik blev Ronsseau ikke alene om, han fandt
mange efterfølgere — like indtil vore dage, da Richard
Wagner komponerte og digtet sine epokegjørende musik*
dramaer ut fra det samme ræsonnement som Rousseaus,
saa musikkyndige forfattere, vei med nogen overdrivelse,
har kunnet si, at Wagner i denne henseende staar paa
den genfiske digterkomponists skuldre.

Le Devin du village kan altsaa ikke vurderes, hverken
som digtning eller som musik — kun som musikdrama.
Men til en saadan vurdering mangler jeg enhver be*
tingelse, da jeg aldrig har set eller hørt operaen og des*
uten er ganske ukyndig. Jeg maa derfor holde mig til
de sagkyndige autoriteter. «Man maa,» sier Fétis,
«sammenligne den rhytmiske og formelle monotoni i de
fleste av tidens operaer med Rousseaus gratiøse melo*
dier, og man vil straks bli retfærdig mot ham. Ganske
vist er frasen ofte slet gjort, harmonien er heller ikke
altid tilfredsstillende, og bassen har stundom feil. Men
næsten overalt viser der sig et lykkelig instinkt i sangene,
og denne fortjeneste er sjeldnere end man tror.» Sayous
lægger ikke skjul paa at operaen i sin holdning er for*
ældet og i stilen er blit altfor gammeldags for vor smak,
men han føier endnu den egte hjertensvarme som gir
stykket ungdom og liv. Alexis Azevéde og Eugéne
Noel roste endnu i 1862 Le Devin uten noget forbehold,
og en opførelse i 1864 hadde for publikum meget mere
end bare historisk*antikvarisk interesse.

I «Musikalische Stationen» (1880) karakteriserer den
bekjendte musikhistoriker Edw. Uanslick Rousseaus
opera saaledes: «Til den av ham selv forfattede, for*
dringsløse libretto har Rousseau skrevet en Iikesaa for*
dringsløs musik. En stor harmoniker var han ikke, hans
akkompagnement indskrænker sig til de enkleste ak*
korder, som jevnt og skridtvis overalt følger melodien
— — — — Men paa denne høist primitive teknik hvilte
hos Rousseau et ikke sedvanlig melodiøst talent. Ut fra
en mønstergyldig deklamation vokste, som paa slanke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free