Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Dette er altsaa gjenstanden for undersøkelsen i hans
skrift: eksisterer der noget som man kan kalde fransk
musik? Og det resultat han kommer til, samenfatter
han tilslut i denne utvetydige ukas: «Jeg tror at ha be»
vist at der i den franske musik hverken findes takt eller
melodi, fordi sproget er uimottagelig for begge dele; at
den franske sang ikke er andet end en uophørlig bjeffen.
utaalelig for ethvert øre som ikke er forut indtat; at
harmonien er taapelig og uten uttrvk og bare smaker av
skoledressur, at de franske arier ikke er nogen arier, at
det franske recitativ ikke er noget recitativ; hvorav jeg
slutter at franskmændene ikke har nogen musik og ikke
kan ha nogen, eller at de dersom de faar nogen, saa er
det saameget desto værre for dem.» 1
Den bevisførelse hvorved Rousseau kommer til dette
knusende resultat, er i korthet følgende:
AI musik bestaar av tre elementer: melodi eller sang,
harmoni eller akkompagnement, rhvtme (mouvement) eller
takt. Harmonien er almengyldig, har sin kilde i selve
musikkens natur og er altsaa ikke forskjellig i de for»
skjellige nationer, undtagen forsaavidt som den er av*
hængig av melodien. Men det som gjør musikken for»
skjellig i de forskjellige lande, det som gir den dens
nationale karakter, det er melodien, ti melodien beror
først og fremst og i sit inderste væsen paa folkesproget.
Der er sprog som er mere egnet for musik end andre,
men der gives ogsaa sprog som slet ikke er egnet for
musik. Et slikt sprog er det franske, det bestaar
av-urene stavelser, har faa fuldtonende vokaler, en sand
overflod paa usangbare konsonanter — mangler kort»
sagt alle melodiøse elementer. Og ikke bedre bevendt
er det med rhytmen, det franske sprog har ingen pio»
sodi, ingen bestemt akcent, ingen bestemt kvantitet, eier
ikke det stof hvorav kan opbygges den musikalske takt
som er benbygningen i al musik. Det franske sprog er
i sin sterkt logiske bygning i den grad bundet til en fast
’ Oeuvres. XVI, 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
