- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
125

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

En aften da denne sang blev sunget, var Rousseau
selv tilstede og deltok med iver i applausen og latteren,
og Fréron er i sin avis dagen efter overbevist om «at han i
dette skjønne øieblik i al beskedenhet har sammenlignet sig
med Sokrates, da han overvar forestillingen av «Skyerne».»

Ellers forholdt Rousseau sig ganske rolig likeoverfor
alle sine angripere; han sa ikke et muk. «Jeg vogtet
mig vei,» skriver han mange aar senere1 i et selvbio«
grafisk fragment, «for at blande mig i en disput, hvor
der var spørsmaal om alt undtagen om spørsmaalet, og
som mere syntes mig at høre hjemme for politiets end
for fornuftens domstol. Ja, for hvorledes skulde jeg
kunne bevise andre at jeg ikke var en dumrian og en
ignorant, jeg som vilde være i stor forlegenhet om jeg
skulde ha bevist det for mig selv?»

I det samme biografiske fragment fortceller han om
sit musikbrev og den kamp det fremkaldte, paa en maate
som det har sin interesse at sammenstille med det jeg
tidligere har citeret av hans fremstilling i Confessions.
Han har netop fortalt om sin første Discours og den
derpaa følgende polemik, og fortsætter derefter saaledes:
«Interessen for en kunst som jeg hadde elsket og dyrket
mere end det sømmer sig for en forstandig mand, og
hvori jeg trodde at ha gjort en opdagelse, fik mig til at
tale om musik og scenens børn (baladins) med den
samme frihet som om videnskapen og de lærde, om re«
gjeringer og konger. Men jeg erfarte snart, med fare for
min ro, mit liv og min frihet, at der er tider og steder
hvor bagateller maa behandles med større forsigtighet
end alvorlige ting, og at i almindelighet den slette smaks
intoleranse ikke er synderlig mindre grum end de falske
religioners. Man maa kaste glemselens slør over disse
forvildelsens øieblikke og ikke gjøre en gjestfri og hæ«
derlig nation ansvarlig for nogen rasende menneskers
galskap. Jeg vet godt at skjelne mellem det franske

1 Fragment biographique hos Streckeisen’Moltou: Oeuvres et Corrc=
spondance inédites de J. J. Rousseau, p. 340.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free