- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
143

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

en viss grad sine tanker, i saa henseende er der kun en
gradsforskjel; det er altsaa ikke saa meget i forstanden,
man finder det specifike merke for mennesket, det er
friheten som er det avgjørende. Naturen befaler dyret,
og dyret adlyder, mennesket mottar det samme bud, men
han eier evnen til at følge det eller motstaa det, og det
er først og fremst i bevisstheten om denne frihet at hans
sjæls aandelighet viser sig; ti fysikken forklarer paa en
maate sansernes mekanik og tankedannelsen; men i evnen
til at ville eller rettere sagt til at vælge, og i følelsen av
denne evne staar man likeoverfor et rent aandelig fæno»
men som ikke finder nogensomhelst forklaring i de mc=
kaniske love.

Der er ogsaa en anden egenskap hvorved mennesket
uimodsigelig adskiller sig fra dyret, det er evnen til at
fuldkommengjøre sig, som blandt os er like ficiutiac»
dende hvad enten det gjælder individet eller det gjælder
arten; dyrene er og blir derimot efter nogen maaneders
forløp det som de vil vedbli at være hele sit liv, og
arten kan leve i rusener av aar uten at forandre sig.
Denne menneskenes perfektibilitet er en yderst farlig
egenskap; og «det vilde være trist,» sier Rousseau, «at
maatte indrømme at denne specifik menneskelige og næsten
ubegrænsede evne er kilden til alle vore ulykker; at det
er den som i tidens løp drager os ut av de oprindelige
livsvilkaar, hvori vi kunde ha tilbragt rolige og uskyl»
dige dage, at det er den vi gjennem aarhundredeme
skylder vor oplysning og vor vildfarelse og som tilslut gjør
os til vor egen og naturens tyran. Det vilde være frygte»
lig at tvinges til at lovprise som en velgjører den mand
som lærte Orinocobreddens indbyggere at bruke træ»
stykker (ais) som anbringes paa barnenes tindinger, og
som ialfald sikrer dem endel av deres imbecilitet og op*
rindelige lykke.»

Hvad saa moralisterne mener, saa er den menneske»
lige forstand i høi grad avhængig av lidenskaperne, det
er gjennem lidenskaperne at vor fornuft fuldkommen»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free