Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
gjøres; naar vi søker kundskap om noget, er det tordi
vi ønsker at nyde det; det er ikke let at skjønne hvorfor
den som hverken har ønsker eller frygt, skulde gjøre sig
den møie at ræsonnere. Vore lidenskaper har igjen sin
rot i vore behov, og sin vekst i vore kundskaper, ti
man kan ikke frygte eller ønske andet end det man
kjender eller det man erfarer gjennem naturens direkte
impulser; det vilde menneske, som er blottet for enhver
oplysning, har kun lidenskaper av den sidste art; hans
ønsker overskrider ikke hans fysiske behov, de eneste
goder han kjender i verden, er næring, en make og hvile;
de eneste onder han frygter, er smerte og hunger. Rouss
seau nævner uttrykkelig ikke døden, aldrig vil et dyr
faa vite hvad det er at dø, bevisstheten om døden og
dens rædsler er noget av det første mennesket oplever,
naar det fjerner sig fra det animalske liv.
Hans indbildningskraft maler ham ingenting, hans
hjerte forlanger intet av ham, hans sjæl er uten storme,
han overgir sig til øieblikket, tænker ikke paa fremtiden,
hans planer strækker sig knapt til dagens ende, større
er ikke karaiberens fremsyn den dag idag: han sælger
sin bomuldsseng om morgenen og graater om kvelden
tordi han ikke kan faa kjøpt den igjen.
Der er en uendelig avstand fra denne tilstand a\ ren
sansning og til de allersimpleste kundskaper; det er van*
skelig at forstaa at mennesket av egen kraft har kunnet
gjøre dette sprang; hvor mange aarhundreder har der
ikke gaat hen, før han lærte at bruke ilden; mangfoldige
ganger sluknet den før han lærte den kunst at tænde
den igjen, mangfoldige ganger uddøde kunsten med den
som hadde opdaget den! Og endnu uendelig meget
vanskeligere maatte det være for ham at finde paa at
dyrke jorden. Vi maa huske at menneskene endnu
manglet det samfærdselsmiddel som vi ikke kan tænke os
uten, — sproget.
Det er næsten ufattelig hvorledes sproget er blit ti!,
tor naturmennesket var det jo ikke nødvendig, de kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
