- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
147

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1+7

det. Selv forfatteren av «fabelen om bierne»1 tvinges
til at anerkjende mennesket som et medlidende og
følsomt væsen. Han fortæller i sit kjølige sprog et
gripende eksempel: «en indesperret mand ser utenfor sit
fængsel et vildt dyr som river et barn fra morens barm,
knuser dets spæde lemmer under sine grumme tænder
og sønderriver dets bævrende indvolder med sine klør.
For en rædselsfuld sindsbevægelse han gjennemgaar ved
at være vidne til denne begivenhet, som ikke paa nogen
maate vedkommer ham personlig! for en angst han lider,
fordi han ikke kan hjælpe den besvimede mor og det
døende barn!»

Mandeville har fuldt ut forstaat at menneskene med
al sin moral ikke hadde været andet end uhyrer, hvis
ikke naturen hadde skjænket dem medfølelsen; men han
har ikke indset at denne egenskap er alle samfundsdyders
eneste kilde. Hvad cr generositet, mildhet, humanitet
andet end medfølelse for de svake, for de brødefulde,
for hele menneskeheten? Og venskap og velvilje har
samme rot. Flvis det er sandt, hvad nogen paastaar, at
medfølelsen beror derpaa at vi identificerer os med den
lidende, saa er det ikke mindre sandt at denne identifika*
tion er uendelig meget inderligere hos naturmennesket
end hos samfundsmennesket. Det er fornuften som avler
egenkjærligheten, og det er refleksionen som befæster den;
den er det som bringer mennesket til at bøie sig ind imot
sig selv, den er det som fjerner ham fra alt hvad der paa
nogen maate er ham ubekvemt. Det er filosofien som isolerer
ham; den er det som ved synet av en lidende med*
broder sætter ham istand til i hemmelighet at si: Om*
kom du, hvis du vil, jeg er i sikkerhet. Hele samfundet
maa være i fare, før en filosof lar sig forstyrre i sin søvn
og rive ut av sin seng. Alan kan ustraffet kvæle hans
næste utenfor hans vindu; han behøver kun at stoppe
fingrene i ørene og ræsonnere litt for at bringe naturens
røst til taushet. Det vilde menneske eier ikke dette be*

1 .Mandeville.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free