- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
149

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

fundslivet, en kunstig følelse, født av forestillinger om
fortrin og skjonhet som den vilde ikke kan ha, eller
av sammenligninger, han ikke er istand til at gjöre; han
lytter ene og alene til det temperament han har faat av
naturen, og ikke til den smak som han endnu ikke har
erhvervet; en hvükensomhelst kvinde er like god for
ham; indbildningskratten som volder saa mange ulykker
blandt os, taler ikke til hans hjerte; han venter i fred
og ro til naturens impuls kommer over ham, hengir sig
til den uten valg, og naar hans behov er tilfredsstillet,
er hans begjær slukket.

Det er først i samfundslivet at kjærligheten, likesom de
andre lidenskaper, har antat den brændende heftighet som
saa ofte gjor den skjæbnesvanger Ibi menneskene; herom
vidner ogsaa erfaringen; karaiberne, som av alle nulevende
folk er det som har fjernet sig mindst fra naturtilstanden,
er netop de aller fredeligste i kjærlighet, mindst tilbøie*
lige til jalusi, skjønt de lever i et brændende klima som
ellers altid synes at øke kjærlighetsdriftens styrke.

Slik er det primitive menneske efter Rousseau; tilslut
samler han billedet omtrent saaledes: vandrende omkring
i skogene, uten ord, uten hjemstavn, uten krig eller for«
bundsfæller, uten trang til andre mennesker, saavelsom
uten noget ønske om at skade dem, faa lidenskaber, selv«
beroende og uten andre følelser eller kundskaper end
dem som en slik tilstand kræver; han følte intet unød«
vcndig behov, iagttok ikke andet end han mente at ha
interesse av at se, hans forstand gjorde ingen fremskridt,
likesaalitt som lians forfengelighet. Gjorde han en op«
dagelse, kunde han ikke meddele der. til nogen; han kjendte
jo kncpt sine egne barn; opfindelsen døde med opfinde»
ren. Der var ingen opdagelse, intet fremskridt, slegt
fulgte paa slegt uten forandringer, og da hver genera«
tion begyndte paa nyt fra det samme utgangspunkt, randt
aarhundrede efter aarhundrede i den samme primitive
pluir.phet; siegten var allerede gammel, men mennesket
var og blev et barn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free