- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
151

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

eller fyldt grøften og ropt til sine medbrødre: «Vogter
eder for at høre paa denne bedrager; I er fortapt,
hvis I glemmer at jordens frugter tilhører alle, men
jorden ingen!» —

Med disse berømte ord, som siden har været gjentat
hundreder av ganger og sjelden uten virkning, indleder
Rousseau anden del av sin avhandling om ulikheten.
Hermed samler han med retorisk vælde opmerksomheten
mot det som for ham er tyngdepunktet, mot eiendom»
mens tilblivelse som syndefaldet, hvorved mennesket dri»
ves ut av naturmenneskets paradis i isolation og ind i
samfundslivets brogede vrimmel. Men det er ingenlunde
hans mening at dette skedde pludselig eller tidlig, og
han gaar derfor, like efter dette utrop, aarhundrederne
tilbake for at opdage muligheterne for at eiendomsbe»
grepet kunde opstaa. I første de! hadde han pekt paa
perfektibiliteten som al menneskelig ulykkes kilde, i anden
del eftergaar han perfektibiliteten i dens virkninger.

Allerede i den primitive tid begynder der at opstaa
vanskeligheter som maa overvindes, — der var trær som
var saa høie at det kostet besvær at naa deres frugter,
og dyrene deltok i kampen om dem, det gjaldt at øve
sin krop for at bli behændig, hurtig, kraftig. Snart fandt
mennesket paa at bruke de naturlige vaaben, grener,
stener, han lærte at overvinde naturens hindringer, at
slaas med andre dyr om det gjaldt, at hævde sit bytte
mot andre mennesker, at holde sig skadesløs for det han
maatte gi avkald paa til den sterkere.

Eftersom menneskeslegten utbredte sig, vokste vanske»
ligheteme, forskjel i terræng, i klima, i aarstider tvang
dem til at indrette sig forskjellig. Ved kysten opfandt
de krok og snøre, blev fiskere og fiskeætere; i skogene
laget de sig pil og bue, blev jægere og krigere; de lærte
at tænde ild og bevare den og derefter at koke kjøttet
som de før hadde fortæret raat.

I lerved kom de i rapport med utenverdenen, og der
dannet sig uvilkaarlig forestillinger om visse forhold som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free