- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
157

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

brukte sine gamle slaver til at underkaste sig nye, tænkte
cle ikke paa andet end at øke trældommen omkring sig;
de blev lik sultne ulver, som naar de først har faat
smak paa menneskekjot, negter at indta nogen anden
næring og ikke vil sluke andet en mennesker.

Saaledes kvalte de rikes anneksioner, de fattiges røve»
:ier og alles løsslupne lidenskaper den naturlige med»
følelse og ret’ærdighetens endnu svake stemme; sam»
fundet i fødsel fremkaldte en avskyelig krigstilstand og
nærmet sig alt sin egen undergang.

Imidlertid, menneskene maatte jo engang gjøre sig
sine tanker om denne elendighet, navnlig maatte de rike
indse hvor ufordelagtig en evig krig, hvor de selv be«
stred alle omkostninger, var for dem; deres stilling var
i sandhet ikke let, de visste jo at, som de hadde op»
naadd sin magt ved vold, saa kunde de ogsaa miste
den ved vold; - altid utsat tor skarer av banditter, paa
grund av gjensidig jalusi ute av stand til at forene sig
med sine likemænd, undfanget de rike endelig, drevet
av nødvendigheten, den mest utspekulerte plan som
nogensinde er opstaat i en menneskelig hjerne: det var
at omgjøre sine fiender til sine forsvarere, at indprente
nye lærdomme og skape institutioner som var like
fordelagtige for de rike som den naturlige ret var ødelæg»
gende for dem. «La os forene os,» sa de til de fat»
tige, «for at beskytte de svake mot undertrykkelse, holde
de ærgjerrige i temme og sikre enhver besiddelsen av
hans eiendom, la os fastslaa regler for ret, for retfærdig»
het og fred som alle forpligter sig til at bøie sig for

–-. Kortsagt, istedenfor at vende vore kræfter mot

os selv, — la os samle dem i en øverste myndighet som
styrer os efter vise love, som beskytter og forsvarer
alle medlemmer av samfundet (l’association), fordriver de
fælles fiender og opretholder os i evig enighet.»

En slik tale kunde ingen under det forhaanden»
værende anarki motstaa, alle løp sine lænker imote i den
tro at de sikret sig sin frihet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free