- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
159

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159

man endelig besluttet sig til det farlige skridt at betro
den offentlige myndighet til enkeltmænd og overlot
øvrighetspersoner den farlige magt at vaake over at
folkets beslutninger blev overholdt. Der er nogen som
mener at øvrigheten var til før lovene; men at anta det
vilde være likesaa urimelig som at tro at folkene fra be*
gyndelsen av kastet sig i armene paa en hersker, betin*
gelseslost og uigjenkaldelig, at utæmmede mennesker uten
hensigt skulde ha søkt slaveriet med andre ord. Det
værste som kan hænde en mand, er jo at komme under
en anden mands herredomme, og han indiater sig ikke
paa at overgi sig, undtagen fordi han mener derved at
opnaa det mest mulige, beskyttelse av sin eiendom, sin
fred, sin frihet.

De politiske forfattere gjør sig skyldig i den samme
fordomsfuldhet naar det gjælder frihetskjærligheten, som
filosoferne naar det gjælder naturtilstanden: de dommer
efter det de ser omkring sig og tilskriver menneskene et
naturlig hang til trældom, fordi nutidens mennesker saa
taalmodig bærer sit aak. Men det var anderledes i hine
fjerne tider da man endnu ikke visste hvad et aak
vat-for noget.

«Som en utæmmet hingst ryster sin manke, stamper i
jorden og fnysende reiser sig paa to, bare han ser et
bissel, mens en dresseret hest taalmodig finder sig i
baade spore og pisk, saaledes negter det barbariske men*
neske at bøie sit hode ind under det aak som kultur*
mennesket bærer uten at knurre, og han foretrækker den
mest stormende frihet for den fredeligste underkastelse.
Det er altsaa ikke efter trællefolkets fornedrelse at man
skal domme om menneskets naturlige følelser for eller
mot trældommen, men efter de undergjerninger som alle
frie folk har gjort for at verge sig mot undertrykkelsen.
Jeg vet nok at de første uophørlig lovpriser den fred og
hvile de nyder godt av i sine lænker, og at miserrimam
sen’itudinem pacem appellant; men naar jeg ser de andre
ofre fornøielser, fred, rigdom, magt, ja selve livet for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free