- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
161

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

de ældste, d. v. s. de mest erfarne. Navne som geronter,
senatorer, seigneurs viser, hvilken tillid alderen indgjød i
gamle dage. Men jo mere valgene faldt paa de ældste,
desto hyppigere blev de, og herav opstod ulemper, stadig
uro, bestikkelser, partier, blodige borgerkrige. Øvrighets*
personerne benyttet sig av al denne ufred til at øke sin
magt og ti! at fæstne den inden familierne; folket som
alt hadde mistet noget av sin frihetskjærlighet, fandt sig
i at øke sin trældom for at sikre sig ro; og da
embederne var blit arvelige, vænnet høvdingerne sig til at
betragte sine stillinger som familiegoder, ansaa sig selv
for statens eiere istedenfor dens tjenere og borgerne
som sine slaver, hvem de tællet som sit kvæg, mens de
kaldte sig selv gudernes likemænd og kongernes konger.

Rousseau fastslaar saaledes tre stadier i ulikhetens
fremgang: det første stadium er grundlæggelsen av lov
og eiendomsret, det andet er oprettelsen av øvrighet, det
tredje og sidste er forvandlingen av den legitime myndig«
het til vilkaarlig. I det fnrste stadium fastsloges forskjel*
len mellem rike og fattige, i det andet forskjellen mellem
mægtige og svake, og i det tredje avgrunden mellem
herrer og slaver, som betegner utviklingens endepunkt.

De to første stadier bærer spiren til det sidste i sig,
ti de laster som gjorde samfundsindretninger nødvendige,
er de samme som gjør misbruken av dem uundgaaelig.
Love er ikke saa sterke som lidenskaper, de holder til
en viss grad menneskene i tømme, men de forvandler
dem ikke; et land hvor ingen omgaar lovene eller mis*
bruker sin embedsstilling, vilde ikke behøve hverken love
eller øvrighetspersoner.

Med politisk ulikhet følger nødvendigvis social ulik*
het; den voksende avstand mellem folket og dets høv*
dinger viser snart sine virkninger blandt de enkelte bor*
gere, i tusen former. Høvdingen kan ikke usurpere en
ulovlig magt uten at skaffe sig kreaturer som han til en
viss grad maa dele med, kreaturerne følger sin herres
eksempel, undertrykker nedad, smigrer opad, hele sarru

11 — Rousseau 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free