Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
fundet gjennemtrænges av en vild kappelyst, alle vil hæve
sig paa hverandres bekostning. Magtens kilde er høvdin*
gen, tilslut kan han gjøre hvad han vil, og mængden
bøier sig i ydmygt trællesind, høvdingen behøver bare at
si, om det saa er til det ringeste menneske: vær stor, du
og din slegt! og hele verden synes at han er stor, for
ikke at tale om ham selv, og hans efterkommere blir
større og større jo mere tiden gaar; — jo fjernere og usik*
rere aarsaken til deres storhet er, desto virksommere er
den, og jo flere døgenigter man kan tælle i en familie,
desto berømmeligere er den.
Ulikheten stiger og stiger i samfundet, eftersom menne»
skene mere og mere tvinges til at sammenligne sig med
hverandre, og maa regne med alle de forskjelle som har
noget at si for deres egen fremfærd. Disse forskjelle er
av flere slags. Men stort set reducerer de sig til rigdom,
adel eller rang, magt, personlige fortjenester; det er hoved«
sagelig de værdier hvorefter individerne maales i sam*
fundene. Men naar det kommer til stykket, saa er der
igrunden kun én av dem som det kommer an paa, det
er rigdommen, den er de andres kilde og endepunkt,
fordi den er mest umiddelbart nyttig for vort velvære,
lettest at meddele, og med tilstrækkelig rigdom kan man
uten vanskelighet tilkjøpe sig alle andre udmerkelser.
Mens Rousseau er meget detaljeret i utmålingen av
det primitive menneske, og dvæler længe ved eiendoms*
rettens og samfundets tilblivelse og de förste skjæbne*
svangre folger av denne «revolution», saa jager han der*
imot gjennem aarhundrederne for at vise hvorledes ulik*
heten vokser og vokser, jo mere kompliceret arbeidets
deling, samfundslivets rangforordning og menneskenes
stigende graadighet utvikler sig.
Det heftige begjær efter anseelse, æresbevisninger og
fortrin som fortærer os alle, driver vore kræfter og talen*
ter, egger og mangfoldiggjør vore lidenskaper, gjør alle
mennesker til konkurrenter, til rivaler, til fiender; dette
raseri etter at bli omtalt, efter at utmerke sig, gjør at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
