- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
163

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

næsten altid lever utenfor os selv, vort liv bestaar i at sam«
menligne os med andre; naar man ser en haandfuld magt«
havere og rike i besiddelse av al storhet og al formue,
mens mængden kryper om i mørke og elendighet, saa
nyder de sin herlighet saameget desto mere, fordi de
andre ikke kan naa den, og de vilde ophøre at være
lykkelige, samme dag folket ophørte at være elendig.

Den haarreisende ulikhet føder tilslut en evig split«
telse inden samfundet, og høvdingen maa selv saa spli*
dens sæd, styrke den gjensidige mistillid mellem de stri«
dende parter, forat ikke nogen skal bli sterk nok til at
styrte ham.

Ut av al denne splid og uorden stiger despoten og
viser sit hæslige hode, opsluker alt for sin egen part,
underkaster sig folket, tilintetgjør lovene og reiser sig
paa republikkens ruiner; de tider som gaar foran denne
sidste fase av utviklingen, er opfyldt av urolighet og
ulykker, men tilslut vil uhyret opsluke alt, og folkeslagene
vil ikke længer ha, hverken høvdinger eller love, men
bare tyranner. Da vil der ikke længere være tale om
dvd eller seder eller hæderlighet eller pligter, den blinde
lydighet er den eneste dyd som der kan være tale om
hos slaver.

Dette er ulikhetens grænse, dens yderste endepunkt,
som slutter cirkelen og berører vort utgangspunkt: N’u
blir alle de enkelte atter likemænd, fordi de alle er
absolut intet, atter hersker den sterkestes ret, og man
oplever en nv slags naturtilstand, dypt forskjellig fra
den vi begyndte med, fordi den förste var naturtilstan«
den i sin renhet, mens den sidste er resultatet av den
forfærdeligste korruption. Men ellers er eier megen lik«
het, ti despoten er kun herre saalænge han er den ster«
keste, og saasnart man kan fordrive ham med vold, har
han ingenting at si.

Det oprør som ender med at kvæle eller fordrive en
sultan, er en fuldstændig likesaa lovlig handling som de
handlinger hvormed han dagen iforvejen berøvet sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free