Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
tet, høflighet og storartede læresætninger, eier vi kun et
skuffende ydre, — ære uten dyd, forstand uten visdom,
nydelse uten lykke. — Rousseau mener at ha bevist at
dette ikke er menneskets oprindelige tilstand, og at det
er samfundsaanden og den ulikhet den avler, som paa
denne vis har forvandlet og vanskapt alle vore naturlige
tilbøielighetcr.
Hvad vi ser omkring os av ulikhet er mot naturens
orden; — ingen vil negte at det er imot naturens lov,
hvorledes man saa definerer den — saaledes slutter Rous*
seau sin avhandling — «at et barn hersker over en olding,
at en idiot styrer en vis mand, — og at en liten haand«
fuld mennesker holder paa at sprikke av overflodighet,
mens den forsultne mængde mangler det nødvendige».
* »
0
De bærende tanker i avhandlingen om ulikheten var
ikke nye dengang de fremkom; hverken sværmeriet for
det primitive menneske eller angrepene paa eiendommen
eller oprøret mot de konventionelle logne var uhørt i
1754. For ikke at tale om at drømmen om et tapt para«
dis har fulgt menneskeheten i alle lande og til alle tider,
saa langt vi kan skimte dens spor, saa var der i Rous=
seaus umiddelbare naboskap, i det 17de og ISde aar«
hundredes Frankrike, fremkommet en række av skrifter
som fra de forskjelligste utgangspunkter hadde anslaat de
samme strenger som Rousseau.
Der er en hel række av fantastiske romaner som efter
mønster av Thomas iMorus’ berømte Utopia sætter sin
helt iland paa en eller anden merkelig ø, hvis indbyg«
gere lever et lyksalig liv i en idealstat som i alle hen«
seender staar i den skjæreste motsætning til de moderne
kultursamfunds fordærvelse. — I Vairasse d’Alain’s
L’histoire des Sévarambes (1677) lærer vi at kjende et
folkeslag som lever under en mønsterregjering; statens
grundlægger var Sevarias, som i sin lovgivning gik ut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
