Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Ira at alle samfundsonder randt av tre hovedkilder: hov*
mod, pengegriskhet og lediggang, og disse hadde atter
sin inderste grund i eiendomsretten, som den vise lov*
giver derfor avskaffet, og følgelig levet sevaramberne i
overflod og lykke, realiserte den moderne socialismes
ideal, 8 timers arbeide, 8 timers hvile, S timers fornøielse.
Av samme art er Jacques Sadeurs Eventyr, hvor helten,
saavelsom lyksalighetsøens indbyggere, av en uforstaaelig
grund, er gjort til hermafroditer, og Claude Gilberts hi*
storie om øen Caiejava (1700), som i sit angrep paa
eiendom og i sit likhetssvænneri er endnu radikalere end
«sevarambernes historie». Hertil kommer en hel skare
efterligninger efter Robinson Crusoe og Gullivers reiser,
velkomne paaskud til samfundskritik i denne tid, da
ingen turde vaage sig frem umaskeret.
Andre forfattere anbringer sine tendensromaner i en
historisk ramme, saaledes fremfor alt Fénelon’s berømte
Télémaque (1699), en av Rousseaus yndlingsbøker; ogsaa
her lærer vi en række av mønsterstater at kjende, under
en vis konge i Ægypten lever folket i patriarkalsk uskyl*
dighet, paa Kreta kjender man hverken luksus eller rig;
dom, i La Bétique oprulles et straalende billede av guld=
alderen, en befolkning av hyrder og bønder, som i inder«
lig samliv med naturen ikke plages av de unyttige savn
og lyster som byslavcrne træller under, og endelig blir
vi fortrolige med forholdene i Salente, Fénelon’s poli*
tiske ideal, i et og alt saa forskjellig fra Ludvig XIV’s
samfund som han saa omkring sig.
Den verdenssukces Télémaque gjorde, fremkaldte en
mængde efterligninger, Ramsay’s Voyages de Cyrus
(1727), abbé Pernettis Le repos de Cyrus (1732), hvor
der tales om naturmennesket som lever i skogene og kun
kjender naturlige følelser, og abbé Terrasson’s i mange
aar berømte og meget læste Sethos1 (1731), som gir sig
ut for at være utdraget av et græsk manuskript og inde*
’ En av dc bøker Rousseau nævner i opregningen av sin lek:
ture i Le verger des Cbarmettes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
