Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
samtalen med baronen — er en kyndig mand som har
visse træk tilfælles med Deslisle’s og Piron’s Harlekin;
han har som de været i Europa og er som de
litet imponeret av det han har set. Han fandt hverken
venskap eller frihet eller fred, han foragter franskmæn»
denes love, «fordi de rike gir en god dag i dem og kun
de ulykkelige adlyder dem». Kulturens komfort og raf»
Hnement frastøter ham, da de kun falder i nogen faas
lod, mens mængden lever i fattigdom og elendighet;
nei da er det ganske anderledes hos huronerne, «som
uten love, uten fængsler og pinsler tilbringer sit liv i en
mild fredsommelighet og nyder en lykke som fransk»
mændene ikke kjender; vi lever ganske liketil efter
naturens og uskyldighetens love som naturen har paa=
trykt os i vore vugger». Mennesket er godt av naturen,
og hvis man ikke fordærver det, blir det som huro*
neme som ikke kjender anden lyksalighet end sjælefred
og frihet. Og naar denne lykke varer, saa er det fordi
de vilde ikke kjender den lastens kilde som fremvælder
av forskjellen mellem mit og dit. «Det som I kalder
penger, er djævlenes djævel, franskmændenes tyran, roten
til alt ondt, sjælenes fordærvelse, de levendes grav.»–
Vi vet ikke om Rousseau har kjendt Gueudevilles
dialog, det er neppe sandsynlig, men overensstemmelsen
er i flere punkter slaaende.
Sværmeriet for le bon sauvage fik specielt rik næring
gjennem de jesuitiske missionærers skildringer av deres
oplevelser blandt de vilde folkeslag. De fromme patere
var gjennemgaaende rørt over naturbarnenes mottagelig»
het for kristendommens sæd, over deres barnlige uskyl»
dighet, deres umiddelbare godhet og rørende tillidsfuld»
het. Med tanken paa al den hjemlige vantro og ugude»
lighet drømte de om en kristendommens gjenfødelse
saaledes at han har vist vei til kilderne, men Ogsaa direkte, naar
literaturen ikke har vårret at opdrive. Med hensyn til utopiernes og
de salige øers historie henvises dcsutcn til: v. Kirchenheim: Sc/i/a»
rafjfia politiet; Robert i>. Mohl: Geschichte der Staatswissenschaften I;
Pa/urfan: Om Holbergs Nils Klim (Indledningen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
