- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
172

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

av Diderot, baade gjennem de skritter denne allerede
hadde offentliggjort, og gjennem impulser han mottok
i den daglige omgang. — Mange av tankerne i Discours
gjenfinder vi hos Diderot; ogsaa han sværmer for natu«
ren, ogsaa han ser paa det primitive menneske först og
fremst som et følsomt væsen, han tror som Rousseau
paa den menneskelige perfektibilitet og bruker som han
rundhaandet aartusener til forklaring av utviklingen, han
betoner med styrke lidenskapernes betydning for men*
neskeaandens fremskridt og gir i det hele affektslivet en
stor plads i sin opfatning av historien. Imidlertid er
det vanskelig at avgjøre hvad Rousseau i det enkelte
kan ha lært av Diderot, man kan like otte tænke sig
det omvendte forhold, likesom stundom ogsaa likheten
kan forklares av tælles, ældre forbilleder.

Ogsaa av Condillac har Rousseau lært meget, ja det
er vei tvilsomt om han, uten at ha læst hans Essai sur
l’origine des connaissances humaines, kunde ha utarbeidet
sit billede av det primitive naturvæsen som staar dyrene
nærmere end mennesket. Etter Rousseaus fremstilling
var naturmennesket intet fornuftvæsen; fornuften var en
senere erhvervelse, evnen til at ræsonnere var ingen op«
rindelig menneskeevne; — kun ved en saadan antagelse
blev han istand til at konstruere sit tankeløse, na»
turlige øiebliksmenneske. Men denne idé fandt han
ikke hos nogen anden av de forfattere han hadde
studeret, hverken hos politikerne eller hos filosoferne,
hverken hos Cartesius eller hos Locke eller Hobbes eller
Huffon, de anser allesammen fornuften for en med»
født menneskelig evne, saa naturmennesket umiddelbart
skulde være istand til av sine iagttagelser at drage sine
slutninger, hvorfra han paa den ene side hæver sig til
erkjendelse av tilværelsens guddommelige kilder, og paa
den anden blir istand til at underlægge sig naturen
gjennem videnskap og opfindelser. Condillac derimot
lærer at de forskjellige aandsvirksomheter først utvikler
sig efterhaanden, og at sanseintrykkene er den senere ut»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free