Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
viklings egentlige kilde. — Først gjennem denne tanke
blir Rousseaus fantasi istand til at stige ned til den grad
av primitivitet hvori hans naturmenneske fører sit vege»
tative liv
1 et specielt skyldforhold staar Rousseau til Condii
lac i sin fremstilling av sprogets oprindelse baade i
Discours og i den specielle avhandling han omtrent sam*
tidig utarbeidet om dette spørsmaal.
Endelig finder vi i anden Discours en mængde re»
miniscenser fra Rousseaus læsning av ældre og yngre for«
fattere; som i hans förste Discours træffer vi ogsaa her
ret som det er paa citater og tanker fra hans kjære
Montaigne, hvis sententiøse dypsindighet maa ha gjort
et dypt indtryk paa ham; vi ser at han med utbytte har
studeret naturretslæreme — Grotius, Pufendorf, Borbevrac,
Locke, Hobbes, og polemiserer han end stundom baade
mot den ene og den anden av dem, saa har han dog
sine hovedtanker om statens tilblivelse og væsen fra dem.
1 det hele tat indeholder vei avhandlingen litet som
var usagt; vilde man slippe det nødvendige antal doc*
torander løs paa den, er det mere end sandsynlig at
resultatet vilde bli at «die fremden Gedanken» var i
overvældende majoritet, ja at der knapt nok var en
eneste idé som ikke lot sig gjenfinde et eller andet sted
hos andre forfattere —
Men dette er jo av ganske underordnet interesse,
hvad det kommer an paa, er jo ikke hvor en forfatter
har faat sine tanker fra, men hvad han har brukt dem
til; moderne literaturhistorikere er ofte, i sin jagt efter
reminiscenser og sin stolthet over at paapeke dem, blinde
for det væsentlige, de ser delene, men glemmer helheten,
de synes at tro at man kan faa nogensomhelst forestil*
ling om et bygverk ved at analysere de stener hvorav
det er opført.
Om Rousseaus «avhandling om ulikheten» gjælder
de ord hvormed Mad. de Stael saa ypperlig har karak*
’ Jfr. Jean Motel op- cit. 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
