- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
174

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

teriseret hele hans forfatterskap: II n’a rien inventé, mais
il a tout enfiammé — han har ingenting selv fundet paa,
men han har sat ild paa det hele. Heri ligger hans
originalitet, alt det han laante fra andre, blev kastet i
den ild som fortærte hans hjerte, blev omsmeltet og for«
svandt som glemte bestanddele i den flamme av liden«
skap som slaar ut av snart sagt hver linje i hans bok. —
Man kan nok staa og peke: der er et stykke Mon«
taigne, der et stykke Diderot, der et stykke Condillac
o. s. v., men det hindrer ikke at altsammen først og sidst
og hele tiden er Jean Jacques Rousseau og ingen anden.

Paa tre veier naadde Rousseau ind til sit billede av
det primitive menneske: ved iagttagelse av kulturmen«
nesket slik som han saa det for sig i al dets uegte stas,
idet han pillet av det alt hvad kulturen hadde paaført
det av utvorteshet, indtil det stod for ham i sin nøkne
oprindelighet; ved studiet av de vilde folkeslag slik som
de fremtraadte i reiseliteraturen, idet han forlænget lin«
jerne tilbake til menneskets aller förste tilsynekomst paa
jorden; og endelig ved selvstudium; — han sat i ikke
ringe grad selv model for det billede av naturmennesket
hans fantasi fremmanet.

Det sidste interesserer os uten sammenligning mest.
«Det er kun ved at skildre sig selv at ct menneske
kunde -bli istand til at vise os det primitive menneske
paa denne maate,» sier franskmanden i den 3dje dialog.1
«og hvis ikke forfatteren hadde været likesaa besynder«
lig som sine bøker, vilde han aldrig kunne ha skrevet
dem. Men hvor er han, dette naturmenneske som i sand*
het lever et menneskeliv, som, uten at bry sig om andres
mening, udelukkende følger sine egne tilbøieligheter og
sin egen fornuft, uten henyn til hvad publikum billiger
eller misbilliger? Man vilde forgjæves søke ham blandt
os. Vi gjør allesammen, under en fernis av smukke
ord, hvad vi kan for at skjule vore hensigter; ingen lar
sig narre, hvad der ikke hindrer os i at fortsætte paa
Ocuvres XIII, 281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free