- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
175

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

samme maate. Alle soker sin lykke i skinnet, ingen
bryr sig om virkeligheten. Alle sætter sin væren i at
synes; allesammen er sin egenkjærlighets slaver og
narre, og lever ikke tor at leve, men for at faa andre til
at tro at de har levet. Dersom De ikke hadde skildret
mig Deres Jean Jacques, maatte jeg tro at det naturlige
menneske ikke eksisterte længere, men den slaaende lik*
het o. s. v.» —

Her har vi Rousseaus egne ord for hvem naturmen*
nesket egentligst var.

Den stemning han levet sig ind i, da han forberedte
sig til sit arbeide ute i St.Germainskogen, forlot ham
ikke; det var hans inderligste lykkedrøm. Ensomheten
var hans Eldorado, mellem mennesker følte han sig altid
frygtsom, usikker, utsat tor tarer, derfor flygtet han hele
sit liv fra deres samkvem, han følte sig et med det pri*
mitive menneske som levet i absolut isolation, uten for«
tid, uten fremtid, et liv opfyldt av øieblikke, uten tanke
paa den dag imorgen, ubesmittet av eftertanke eller
refleksion; som naturmennesket holdt ogsaa han friheten
for det høieste gode, ethvert samfundsbaand, enhver av*
hængighet var ham inderlig forhatt, han lignet, som
naturmennesket den utæmmede ganger som stamper i
jorden og steiler i oprør ved synet av et bissel. Som
naturmennesket, levet han eller vilde han helst leve sit
liv i sig selv, uten moral eller pligter av nogen art, i
vegetativ uvidenhet om forskjel mellem godt og ondt.
Hele hans liv var paa en maate et mislykket forsok paa
at realisere det primitive menneske, og da virkeligheten
negtet ham en saadan lykke, tok han revanche i sine
drømme; kort tid før sin død skrev han (Kéveries IV):
’ Cfr. Lettres sur la vor/u et le bonheur. « –Il me semble
premiérement que tout ce quil y a de moral en moi=mvme a toujours
ses relations hors de moi, que je n’aurais vice ni vertu si j’avais tou=
jours vécu seul et que je serais bon seulement de cette bonté absolue
qui fait qu’une chose est ce quelle doit étre par sa nature. Je sens
sussi que j’ai maintenant perdu cctte bonté — — —» Streckeisen•
Moulton Oeuvres inéd., p. 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free