- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
176

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Det primitive menneske. Samfundskritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

«— Men hvis der findes en tilstand hvor sjælen kan
hvile helt ut og samle hele sit væsen uten at ha trang til
at mindes fortiden, uten at sætte sin fot ind i frem«
tiden, en tilstand hvor det nuværende varer bestandig,
uten dog at markere sin varighet og uten spor av at
oieblikkene følger efter hverandre (sans trace de
succession), uten nogensomhelst anden følelse av savn
eller av nydelse, av glæde eller av smerte, av ønske
eller av frygt — end ene og alene foleisen av tilværelsen, og
hvis denne følelse er istand til helt og holdent at fylde den
(tilværelsen) — saalænge denne tilstand varer, saalænge kan
den som befinder sig i den, kalde sig lykkelig, og det er ikke
nogen ufuldkommen, fattig og betinget lykke, som den
man finder i livets glæder, men en tilstrækkelig, fuld*
kommen og hel lykke, som ikke etterlater nogetsomhelst
tomrum i sjælen som den føier trang til at fylde.»

Denne neutrale og udifferentierede lykkefølelse ved
bare det at være til er kjernen i det rousseauske
natur-menneskes væsen, og tillike Rousseaus egen lykkedrøm:
forsaavidt har han ret naar han sier, at det primitive
menneske det er ham selv.

Men endnu sterkere eller ialfald mere direkte kommer
Rousseaus eget væsen frem i kritikken, i de voldsomme
angrep paa kultursamfundet med al dets oprørende ulik*
het og urettærdighet. Ret som det er føier man hvor*
ledes sterke stemninger fra personlige oplevelser dirrer i
ordene. Rousseau hadde selv været fattig indtil nød,
han hadde kjendt hvad det vil si at sulte, han hadde
som lakei hos høie herskaper med egne øine set ned i
den avgrund som skiller menneskene i samfundsklasser,
han hadde vandret paa sin fot blandt bønder og set
deres elendighet og de pinsler de var utsat for, han
hadde av egen erfaring gjennemskuet filosofernes for*
fængelighet, rikmændenes tarvelighet, adelsmændenes
naragtighet, han hadde banket paa godtfolks dører og fun*
det dem lukket, han hadde paa sin egen person paa den mest
krænkende maate oplevet at virkelig fortjeneste og dy g«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free