- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
179

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

hvad han ingen ret hadde til at kalde sig. Da han nu
stod i begrep med at utgi sin avhandling om ulikheten,
hvor han brukte sterkere ord end nogensinde tidligere,
maatte han føie det som et formelig brud med sine
franske omgivelser, og intet var naturligere end at han
længtet tilbake til sin fødeby som, forgyldt av fjerne
barndomserindringer, nu stod tor hans fantasi som en ly*
sende motsætning til det franske Babylon, som altid
hadde mishaget ham, like fra den skuffelse han for mer
end tyve aar siden hadde oplevet da han gjorde sin
første indtrædelse i Faubourg St. Marceau’s stinkende
smug; i den stolte genfiske republik vilde han finde
en verden hvor frihet var mer end ord, og hvor ulik*
heten ialfald ikke hadde naadd saa haarreisende dimen*
sioner som i det despotiske Frankrike.

Og der var ogsaa andre, rent menneskelige eller altfor*
menneskelige grunde som nu kunde gjøre fødebyen
tillokkende for ham. Vi husker hvorledes han var
kommet derfra, rømt fra sin mester, efterstræbt som en
anden vagabond, hvorledes han hadde fornegtet sin tro
og gaat over i fiendens leir, i det katolske Savoyen.
Naar han tænkte paa fødebyen, hadde det været med ond
samvittighet; da han formange aar siden flygtet fra Turin
i selskap med den letsindige Bäcle, sier han uttrykke*
lig: «men at vende tilbake til Genf var noget jeg aldrig
tænkte paa.» Men nu var det anderledes, nu var ver*
dens øine henvendt paa ham, en kronet konge hadde
med respektfuld kurtoisi optraadt som hans motstander,
for et par aar siden hadde han sittet i Fontainebleau
mellem diamantfunklende hofdamer likeoverfor Ludvig XV
og Mad. de Pompadour og været gjenstand for en ene*
staaende hyldest av verdens eleganteste publikum, og

démicien de Dijon (o: Lecat). Idet han her forklarer titelvignetten
paa tørste utgave av Discours, som fremstillet cn Prometheuvfigur
med cn flammende fakkel i haanden, mens en satyr løper til lor at
omfavne ilden, erklærer han at «Le Promethée qiü erie et les avertit
du danger est le Citoyen de Geneve*. Oeuvres, 1, 171.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free