Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Om Rousseaus storartede mottagelse har vi ogsaa andre
vidnesbyrd, bl. a. i et brev fra en viss Jean Baptiste Tollot,
som nogen aar senere blev offentliggjort i Journal helvé=
tique (1757)’, og som gir et levende billede av den
interesse, hvormed Rousseaus landsmænd saa paa ham,
da han nu atter dukket op blandt dem: «— — — J. J.
Rousseau har, med sine paradoksers besynderlighet, med
sin stils energi og sin pens dristighet tiltrukket sig publia
kums øine, som ser paa ham som et sjeldent fænomen
— — De spør mig om det er sandt at han er kommet
tilbake til sit fædreland. Jeg svarer Dem at intet er
sikrere. Hele Genf har set ham, likesom jeg selv–-;
alle har været ivrige efter at se paa en mand som kom«
mer fra Paris, hvor han har skapt sig en hær av fiender,
hvis hat og misundelse kun har bidraget til at gjøre hans
navn endmere berømt. For at unddrage sig mængdens
nysgjerrige blikke og nyde den hvile som hans sundhet
forlanger, trak han sig tilbake til landet, som dog ikke
blev ham noget asyl mot de paagaaende; han hadde god
anledning til at si til sig selv: der findes nok nysgjerrige
døgenigter andetsteds end i Paris ogsaa; men man vilde
se denne stjerne som, ret som det var, formørkedes og
skjulte sig bak en sky. Slik er folket, men blandt «fol»
ket» var der mange som ansaa sig for at staa høit over
denne betegnelse — — —»
Der er vei neppe tvil om at Rousseau, trods sine
eremittilbøieligheter, fandt sig ganske vei ved at føie sig
saaledes ßatté og caressé, og han bestyrkedes i sit forsæt
om at bli genfisk borger. Hertil krævdes bare en ting,
som imidlertid ikke var uten ubehageligheter: han maatte
gaa tilbake til den kalvinske kirke, — den genfiske
republik taalte ingen katolik som citoyen. Religiøse skrupler
ved at foreta et slikt skridt følte Rousseau paa dette tids«
punkt sikkert ikke.
«Jeg tænkte,» sier han i Confessions (VIII), «at da
1 E. Kitter: /. /. Rousseau en Geneve, en 1754, Annales III,
202 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
