- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
185

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

evangeliets moral er den samme for alle kristne, og da
dogmerne kun er forskjellige i den maate, hvorpaa man
søker at forklare hvad man ikke forstaar, saa tilkom det
i hvert enkelt land suverænen at fastslaa disse uforstaae*
lige dogmer, saavelsom kultusformeme, og følgelig var det
enhver borgers pligt at boie sig for dogmerne og folge
den kultus som loven foreskriver. Omgangen med ency«
klopædisterne hadde saa langt fra at bringe min tro til at
vakle, tvertimot bestyrket den ved min avsky for disputter
og partier. Studiet av mennesket og universet hadde
overalt vist mig de sidste aarsaker og den verdensfornuft
som styrer det hele. Læsning av Bibelen og navnlig av
evangeliet, som jeg i nogen aar ivrig hadde drevet, hadde
lært mig at foragte — — alle fortolkningskunster — —
kortsagt, filosofien hadde paa engang knyttet mig fastere
til det væsentlige i religionen og løst mig fra det rusk«
omsnusk av smaalige formler hvori menneskene har for«
dunklet den. Idet jeg mente at der for en fornuftig
mand ikke er to maater at være kristen paa, sluttet jeg
at alt som er disciplin og form, er noget som falder ind
under hvert enkelt lands love. Og av dette princip fulgte
da, — — at jeg, naar jeg vilde være borger, saa maatte
jeg ogsaa være protestant og vende tilbake til den kultus
som hersket i mit land. Jeg besluttet mig altsaa til det
og underkastet mig undervisning av presten i det sogn
hvor jeg bodde.» — —

Denne likegyldighet for dogmer og former som gjorde
det mulig for Rousseau i saa henseende at gaa ind paa
hvad det skulde være, var ingenlunde noget han var
alene om; selv i det strenge Genf hadde filosofernes
arbeide ikke været forgjæves, ogsaa her var der, selv
blandt presterne, tilløp til en dogmeløs deisme som ikke
la vegt paa formerne. Imidlertid har de disputerlystne
genferborgere sikkert stukket hodeme sammen og gjort
sig sine tanker om arten av Rousseaus religiøsitet i an«
ledning av hans overgang. Gjenklang herav finder vi i
det ovenfor citerede brev fra Tollot, hvor det heter:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free