Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
barnepike, som han fandt sittende paa en aapen plads bak
en stabel av oster som hun hadde tilsalgs.
Men ofte flygter han fra menneskene og gik sine lange,
ensomme spaserture, hensunken i dromme, eller pønsende
paa nye literære planer; han skrev i denne tid en over»
sættelse av Tacitus historie (Iste bok):, som han for»
resten selv betegner som en «skoleøvelse», spekulerte paa
sine Institutions politiques, som han hadde hat i sit hode
likefra opholdet i Venedig, utkastet plan til en Ilistoire
du Valais, som han aldrig kom til at utføre, og begyndte
paa en tragedie Lucréce
Med særlig glæde mindes Rousseau en længere tur,
som han sammen med nogen venner foretok paa Genfer»
sjøen; han gjenoplevet her en række av rike landskaps»
indtryk, som et par aar senere skulde gjenopstaa med
utorgjængelig skjønhet i La nouvelle Héloise, han lyttet
tii baatfolkets tale og bøndernes sprog, saa han i sin
roman blev istand til at gi sin skildring det intimeste
lokalpræg ved kunstnerisk anvendelse av provinsialismer".
" Oeuvres, XIV, 140-226.
Th. Dujour har i ✓Inna/es, II, 218—44 offentliggjort hvad der
findes av denne tragedie i Rousseaus papirer; det utgjor de to
første akter og utkast og løsrevne replikker av de følgende.
Tragedien, som er skrevet i prosa, har ikke synderlig interesse. —
Stundom forekommer vendinger som minder om tankegangen i Iste
og 2den Discours, f. eks.: Sulpitius til Pauline: – «ne comprendrez
rous jamais que devoir et rerfu sont des termes vides de sens. auxquels
personne ne croit. mais auxquels chacun voudrait que tout le reste du
motide ertff?»
’ Rouisenu fik i sin samtid høre ilde tor sit urene sprog, som
var skjxmmet av barbarismer og provinsialismer. Men han har sik:
kert i regelen anvendt dem med tuld bevissthet og hensigt: han var
kanske den første europæiske forfatter, som hadde hel forstaaelse av
hvad lokalstemning vil si, og han bruker sjelden sine provinsielle
ord undtagen i forbindelse med de steder og situationer hvor de
horer hjemme. Se Alexis François: Les Provincialismes de /. /.
Rousseau. Annales III. 22 og note 1.
Mans korrespondanse med forlæggeren Rey viser i det hele en
kræsen noieseenhet med hensyn til det stilistiske, korrekturerne gaar
mange ganger frem og tilbake mellem Amsterdam og Paris, før han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
