- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
191

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

var kun for at opløse sin husholdning og ordne sine
affærer; det var hans bestemte hensigt til vaaren at komme
tilbake til Genf, for sammen med Therese at tilbringe
resten av sine dage der’.

Som bekjendt kom han aldrig til at utføre denne
plan. Hvorfor ikke? Hvad var det som ombestemte
ham ?

Han anfører selv i Confessions en hel række grunde.
For det förste var han ingenlunde fornoiet med den
maate hvorpaa det genfiske raad mottok hans «Til*
egnelse», som han hadde sat saa meget ind paa. «Før
jeg vendte tilbake til Genf, vilde jeg vente for at se
hvad virkning den gjorde. Virkningen var mig ikke
gunstig; denne tilegnelse, som var inspireret av den
reneste patriotisme, skapte mig kun fiender i raadet og
misundere blandt borgerne. Hr. Clouet som dengang
var første syndikus, skrev mig et høflig, men kjølig brev;
jeg mottok av enkelte privatmænd nogen komplimenter,
det var det hele; jeg saa ikke at en eneste gen fer viste
mig sand taknemmelighet for den hjertets iver som gjen«
nemstrømmer dette arbeide. Denne likegyldighet oprørte
alle som bemerket den — —.»

Det var nu heller ikke at vente at det genfiske raad
skulde være saa henrykt over denne tilegnelse som var
skrevet i et svulmende lyrisk sprog, der umiddelbart
maatte frastøte de bureaukratiske og formstive raads*
herrer, og som desuten i hele sin aand var dem altfor
demokratisk, for ikke at tale om at den stod i spidsen
for et arbeide der indeholdt de urimeligste paradokser
og revolutionære paastande som maatte være de høie
herrer en vederstyggelighet. Det synes da ogsaa at Rous«
seau til en begyndelse var vei fornøiet2 med den høflige

1 Confessions L. VIII, XX, 208-9, dr. brev til ./. Kernes 15. okt.
1754 o. fl. st.

1 Brev til Vernes 6te juli 1755: <*Je ne puts exprimer la joie avec
laquelle j’ai appris que le conseil avait agréé, au nom de la re’pu»
blique. la dédicace de eet ouvrage, et je sens parfaitement tout cequ’il
a tfindulgence et de gräce dans eet aveu.n Oeuvres XXII, 185.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free