Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
og kjølige skrivelse, hvori raadet erkjendte mottagelsen
av tilegnelsen — men efterhaanden blev han mer og mer
irriteret likeoverfor sine landsmænd eller det herskende
parti blandt dem, og andre blæste til, saa han tilslut
ikke følte andet end krænkelse og skuffelse.
Allikevel vilde vei ikke dette ha været nok til at
holde ham borte fra Genf, men der kom andre ting til.
Kort tid før avreisen til Genf hadde han været ute hos
d’Epinays paa deres slot la Chevrettc. De gik og spa=
serte i parken og kom i utkanten til en liten forfalden
hytte som laa ganske fortryllende og ensomt i de mest
romantiske omgivelser like op imot Montmorencysko«
gen. Rousseau blev ganske henrykt og utbrøt uten at
tænke nærmere paa det: «Aa, frue, for en deilig bolig,
den er som skapt til asyl for mig.» Mad. d’Epinay sa
ingenting dengang, men da de saa efter hans tilbake«
komst atter spaserte paa de samme steder, blev han over«
rasket ved istedenfor den gamle rønne at finde et litet,
næsten ganske nyt hus, bekvemt indrettet for en liten
husholdning paa tre personer. «Da Mad. d’Epinay saa
min forbauselse, sa hun: «Værsgo, min bjørn, der har
De Deres asyl; det er Dem selv som har valgt det, det
er venskap som byr Dem det; jeg haaber det vil faa
Dem til at opgi den grusomme tanke at reise fra mig».»
Rousseau var uendelig rørt, fugtet sin venindes «vei«
gjørende haand med taarer, og \ar jeg end ikke beseiret
med det samme, saa var jeg dog i høi grad rokket i
min beslutning».
Det endte med at Mad. d’Epinay fik sin vilje, og
Rousseau flyttet ind i det lille hus som er blit verdens«
berømt under navnet L’ lirmitage.
Det var imidlertid ikke bare hans sværmeri for land«
livet og hans rørelse over venindens ømme omtanke som
flk ham til at foretrække Ermitagen for Genf. Der var
siden hans besøk i fødebyen hændt noget som la et
tungt, kanske det tyngste, lod i vegtskaalen. Vaaren 1755,
før Rousseau endnu hadde utgit sin anden Discours,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
