Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
hadde Voltaire slaat sig ned paa genfisk grund i det
hus som han døpte Délices; de vilde altsaa bli nærmeste
naboer, og det var Rousseau en utaalelig tanke. — «Jeg
forstod at denne mand vilde snu op og ned paa alle
ting, at jeg herefter i mit fædreland vilde gjenfinde den
tone, det væsen, de seder som netop jaget mig fra Paris;
at jeg vilde bli tvunget til en evig kamp, og at jeg i
min optræden kun vilde faa valget mellem at være en
utaalelig pedant eller en usling og en slet borger. — —
Jeg ansaa herefter Genf for fortapt, og jeg tok ikke feil.
Hvis jeg hadde følt talent til det, burde jeg kanske ha
gaat stormen iinøte. Men hvad vilde jeg ha utrettet,
alene, frygtsom, saa dum til at snakke, — mot denne
hovmodige, mægtige, slagfærdige mand som kunde støtte
sig til stormændene og allerede var kvindernes og ung*
dommens avgud. Jeg frygtet til ingen nytte at utsætte
mit mod for fare og lyttet kun til mit fredelige tempera*
ment —–» ’.
Forholdet mellem Rousseau og Voltaire hadde hittil
kun været et forhold paa frastand, de hadde aldrig staat
ansigt til ansigt med hverandre (hvad de forresten aldrig
kom til at gjøre); der var vekslet et par venlige breve,
hvori Rousseau var det unge, beskedne og opadstræ*
bende talent, Voltaire den beskyttende berømthet. Som*
meren 1755 hadde Rousseau sendt ham sin Discours, og
Voltaire svarte ham med munter ironi paa den bekjendte
maate: «–Aldrig har nogen anvendt saa megen aand
i den hensigt at gjøre os til dyr; man faar lyst til at
gaa paa fire, naar man læser Deres bok» o. s. v. Men i
det samme brev inviterer han ham til at komme og be»
søke ham paa Delices. Rousseau staar i sit svarbrev
endnu med hatten i haanden for den store autoritet;
naar han har tillatt sig at sende ham sin bok, saa er det
ikke fordi han har trodd at sende en gave som var ham
værdig, «men for at utføre en pligt og yde Dem den
1 Confessions Vill, XX. 505.
13 — Koujieau II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
