- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
194

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Genferen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

hyldest som vi alle skylder Dem som vor høvding»og
han ender med i de Forbindtligste ord at takke ham for
den elskværdige indbydelse. Kanske følte Rousseau alle«
rede dengang motsætningen mellem Voltaire og sig; men
han følte den ialfald ikke sterkt nok til at der endnu
var tale om noget brud eller nogen krigserklæring.

Det følgende aar kom der en alvorligere sky imellem
dem; jordskjælvet i Lissabon (lste november 1755) in«
spirerte Voltaire til et længere digt: I.e Desastre de I.is=
bonne (januar 1756), hvori han med bitter ironi haaner
den leibnitzke optimisme som trods slike vidnesbyrd om
naturens blinde og meningsløse grumhet kan tro paa
«den bedste av alle verdener». Som svar herpaa sætter
Rousseau sig til at skrive et langt brev1, en hel avhand*
ling, til Voltaire, hvori han med brændende
overbevisning forfegter troen paa et forsyn som trods alt styrer
verden med visdom og godhet. Heller ikke i dette
brev-eller i Voltaires svar kommer det til brud, men her
foler man dog allerede tydelig motsætningen mellem to
fiendtlige magter som ikke kan undgaa at torne sammen.
Rousseau har i sit lange brev faat myndighet i sin stemme,
det er ikke længer en debutant som ængstelig nærmer
sig «vor høvding», det er en likemand som uten for«
behold tillater sig at ha sine egne utprægede meninger.
Men han vilde ikke kjæmpe med ham i daglig omgang
og mundtlig ordveksel, hvor han visste at han vilde bli
den underlegne; derfor vilde han ikke til Genf, hvor
den store motstander allerede hadde vundet terræng og
en skare av beundrere.

Brev av 10de sept. 1755. XXII. 191 H
’ lSde aug. 1756, XXII, 220—48. Dette brev som er saa vigtig
(or opfatningen av Rousseaus religiøse utvikling, vil senere ind«
gaaende bli behandlet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free