- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
205

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Teatret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205

samvittighetsrier, straffe sig selv med oprigtig strenghet:
men at le av sin egen storartethet. var noget som aldrig
faldt ham ind.

Er Alceste i Rousseaus gjengivelse sikkert ingen anden
end Rousseau selv, saa er det vei heller ikke usandsynlig
at han i sin fremstilling av Philinte, delvis ialfald, har
tænkt paa sin «ven» Grimm, hvis hjertenskulde til hans
usigelige skuffelse nylig har avsløret sig for ham. Og
der kunde være mere.

Det vilde bli altfor vidtløftig at følge Rousseau i hans
utmåling av alle de farer som overalt følger teater og
skuespil, baade i og for sig, og i deres virkninger paa
tilskuerne, paa skuespillerne og paa samfundet i sin
helhet. Han kommer i denne sin generelle del av sin
avhandling til det resultat at teatrets berettigelse beror
paa de forhold hvori det virker. I Paris eller andre
storbyer som allerede er uhelbredelig korrumperet, kan
skuespil være uskadelige, ja endogsaa nyttige, fordi de
kan tjene til at holde borgerne borte fra det som er
endnu værre.

Men verden bestaar heldigvis ikke bare av synde»
fulde hovedstæder; der er smaabyer hvor menneskene
lever i patriarkalsk uskyldighet, der er landsbygden, hvor
fordærvelsen endnu er ukjendt. Og der opstiger et ung»
domsminde i Rousseaus sjæl, fra hans vandredage. Han
kom engang (1730—31) paa sin fot gaaende ind i Jura»
bjergene ved Neuchatel; Alon/agnons kaldes beboerne
av disse fjelddale, lykkelige bønder som dyrker sin jord
uten skatter og paalæg, og som eier produktet av sit
eget arbeide; sin fritid bruker de til aislags haandarbeide,
de har næsten alle opfindertalent; navniig om vinteren,
naar sneen ligger høit, og det er vanskelig at komme
frem til hverandre, beskjæftiger de sig med mange slags
indearbeide; aldrig satte en snekker, en smed, en glas»
mester eller en dreier av profession sin fot i dette land,
alle hjalp sig selv og var uavhængige av hverandre; de byg»
get selv sine hus, laget sine møbler, konstruerte instru»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free