Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Teatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
mure. Ofte forlater han sit egentlige emne, og fremstil*
lingen utvider sig til et storslaat billede av to kulturer,
to levemaater, to tænkemaater, som i sin steile motsæt*
ning virkningsfuldt stilles op mot hinanden: det gamle
republikanske, arbeidsomme, nøisomme, sedelige og reli*
giøse Genf paa den ene side og det letsindige luksuriøse
selskabelige, verdslige forløiede Paris paa den anden.
Hans ord er altid henvendt til d’Alembert, men den
egentlige adresse er overalt Voltaire, inkarnationen av pari*
serfrivoliteten, fienden som alt er indenfor stadens tnure
og er ifærd med at fordærve de forblindede bor*
gere, Voltaire for hvem dette med teatrets indførelse i
Genf er blit noget av et livsspørsmaal, og som det for
enhver pris gjælder at fordrive, skal ikke fædrelandet gaa
tilgrunde. —
For Rousseau staar et teater i Genf som en bresche
hvorigjennem den parisiske kultur vilde faa indpas og
gjennemsyre hele samfundet. Hvad vilde der bli av gen*
fernes kjærlighet til landlivet, naar teatret aapnet sine
porte og fristet masserne ind i sin daarlige og fordær*
vede luft? Skuespillernes tøilesløse liv vilde utbrede den
farligste smitte i den lille by, hvis indbyggere skjuler
hete sanser under sit beherskede ydre. D’Alembert taler
om strenge love som skulde holde orden paa dem ; hvor
barnagtig at tro paa love og deres indflydelse paa se»
derne! — Luksus og flirt og lediggang vilde avløse det
lykkelige, arbeidsomme liv i huslig enkelhet. Det var
ikke uten grund at genterne i aarhundreder gjennem
sine love hadde vægret sig mot at slippe skuespillere og
gjøglere ind i sin by; det vilde være et skjæbnesvangert
brud paa republikkens bedste traditioner at grunde et
teater i Genf.
Med rørende vidtløftighet utmåler Rousseau livet i de
genfiske klubber (cercles), hvor mændene samles til al»
vorlig samtale om religionen og om statsanliggender
eller hengir sig til uskyldige adspredelser; her kommer
bare mænd, saa de «slipper at nedstemme sine tanker efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
