Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2!
meget. Kun Skade, at han hervrd paa i •»rund af sin Nærsynthed
ialfald ’en Gang lik sig jen ordentlig Xæsestyver.
For Fægtning med Kaarde sværmede han Ogsaa, v ul nærmest
fordi, at en af hans Idealer, Sheridan, Parlamentets mest
veltalende og hele Londons vittigste Marni", forte en elegant Kaarde.
Dette Sværmeri hang sammen med Unns chevalereske Tænkesæt
og hans literære ’J ilboieligheder.
Jonas havde nemlig s»>m Gut læst en hel Del mere «nil os
andre. Marryat og Cooper var hans yndlingsforfattere. Især satte
den sidste hans Fantasi i stau-k Bevægelse. Oppe i Noddeskown
Syd for Seiershjerget i eu Itévuc dækket. af Nøddetræerne har jeg
mer end en Gang siddet og beundret lians Fantasifostre, der var
langt mer skarpsynte end Falkøie og taprere end selve Langli in t,
Drommerier, som godt kunde maale sig med Punchs berømte
Eaton-boysbedrifter.
I 14—15 Aars Alderen havde Jonas allerede Sands lor et Digts
Skjønhed saaledes f. Ex. for Salomons Hoisang. lians kjæreste
Digt var dog Welhavens „Vaarnatten stille og sval’1, som han
hyppigt reciterede saa for sig selv med en drømmende, lyttende og
stirrende Henrykkelse, der ikke var uden en vis Komik, da
Keri-tationen altid skeede med sammenbidte Tænder eg med den i
Tanker henfaldne Nærsyntes stærkt fremtrædende (’onvergents af
Øjonaxerne. Især lød Stroferne: ..Elvene nynne de lange.
dæm-pcde, dyssende Sange" helt komisk.
Efter hver Ferie havde Jonas altid nyt at fortaOle om sine
Seilturer sammen med Faderens Kontorist i Færingen mellem
Onarheim og Tysnæs, men fremforalt erindrer jeg den Pietet og
Beundring. hvormed han omtalte sine Forældre. — Faderens skarpe
Forstund og Moderens mange Kundskaber.
Paa Skolen var han omtrent en Middelveisfarer, hverken Lys
eller Sinke, men det gik ham, som det er gaaet saaniangen, at han
stirrede sig træt paa Kampestenene, hvormed Veien til
Kundskabens Tempel er brolagt, fu-di at ingen rigtig viste ham Veien
selv eller hvorhen den førte.
Han gik derfor ud af Skolen og læste privat.
Vi træller ham igjen paa Heltbergs Fabrik, hvor han dog —
saavidt jeg erindrer — kun i 2 Maaneder lod sig fiiihøvle i latinsk
Stil. Han var lbrlidet med til at lære dens „faste Stok" rigtig at
kjende, en Bande, som vistnok skiftede stadig, men som dog i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
