Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Det var i November maaned, og der laa sne rundt om paa
aaserne i Berchtesgaden, da vi brod op. Eri bidende sno mødte
os i Brennerpasset, og kupévinduerne var hvide af is. Det var en
alt andet end lovende begyndelse. Og bedre blev det hellerikke
længer svd. Vi maatte paa grund af det kolde veirlig opgive et
paatænkt ophold i Florenz og fortsætte reisen direkte til Rom,
hvor vi snart tik leiet en god leilighed i Via (li Capo le Case 62.
G-rftftvelr og slud og optrækkerier og vanskeligheder af alle
slags havde imidlertid forenet sig til et daarligt førsteindtryk.
Inde i husene plagedes man af lopper — ikke saadanne smaa
bondelopper, som vi kjender her i Norge, nei, store, fede, glindsende
rovdyr, der gryntede soin smaagriser, naar uian efter ørene trak dem
hen til vaskevandsbollen. Og ikke en eller to eller ti, men
hærskarers mangfoldighed. Det hændte mere end én gang, medens
man skrev, at man kunde høre et lidet knips mod eoneeptpapiret;
naar man saa løftede øinene for at sé, hvad det var, sad
der, forlade mig, intet andet foran én end en saadan ussel
blodsuger og stirrede. Ude paa gaderne omsværmedes man af skumle,
paatrængende tiggere, der forfulgte én med bønner og trusler som
rene kreditorer; ja endog vognmandskuskene kjørte vedsidenaf én,
gade op og gade ned, saa man kunde være fristet til at henvende
sig til politiet.
Værre end lopper og tiggere og vognmandskusker var
imidlertid en gammel heks af en tjenestepige ved navn Lovisa Sorentinay
som vi havde været letsindig nok til at paadragc os. Det var en
ægte romerkjæring med én eneste og sidste hugtand i munden, og
hænder, der grangivelig lignede klør. Lad var hun over al maade,
og dertil saa langsom i alt, hvad hun foretog sig, at vi tilslut saa’
os nødt til at lade vore støvler blanke af en gadepudser. Derhos
rapsede hun lidt af hvert til sig og var adskillig forfalden, saa hun
ikke paa nogen maade var til at stole paa. Vi lagde merke til.
at hun gjerne holdt til paa en viustue tvers over gaden, og at hun
havde uiauge bekjendte blandt de værste drukkenbolte og sviregaster.
En aften havde hun imidlertid været mere beskjænket end vanlig;
thi hun var styrtet ned ad en trappe og havde skadet sin arm.
saa hun ikke mere kunde forrette sit arbeide. Vi greb da
øie-blikkelig anledningen til at sige hende op; men da kan man tro,
der blev liv i heksen. Som en furie for hun ved meddelelsen
herom op til os, og raste og tordnede, ikke paa almindelig
menneskelig vis, men paa storladen italiensk, med funklende blikke og klør’ne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
