Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
hende helst, naar vi mødte hende udenfor; flere gange i vinterens
iorløb havde hun nemlig villet trænge op til os i leiligheden, men
var ble’t hindret i sit forehavende af portneren . .
Vi lagde dog ingen bret paa denne hendes adfærd. Far alene
paastod, at lian i væggen fra et. sidehus, der var under opforelse,
og som om natten stod aldeles tomt, oftere havde hort en hidsig
kradsen og skraben som af en murske eller nogetslags skarpt
instrument. Gud maatte vide, hvad et saadant forarget italiensk
kvindemenneske kunde linde paa . . Hele middelalderens list og
grusomhed laa en slig romerkjæring naturligen i blodet . . . Hun
kunde lægge ind dynamit i væggen . . antænde leiligheden . .
overfalde én i al hemmelighed gjennem den sønderbrudte mur . . .
Gud véd, hvad ....
Ud paa sommeren skulde vi reise nordover igjen. Vi havde
blot én nat igjen — den sidste. Kufferterne var pakket, vogn
bestilt til om morgenen . .
Da skede det mærkelige, at far noget over midnat rækkedes
op af den samme besynderlige uhyggesang, der havde gjort saa
sterkt indtryk paa ham hin gang lige efter ankomsten.
Uimodstaaelig!, følte han sig drevet til at staa op og sé ud af vinduet
. . . dernede i den øde gade stod atter den samme mystiske
per-sonnage med den kollossale haan i struben. Men denne gang var
der en indre fryd i smædevisen — en overgiven lystig fryd over, at
nu skulde den fremmede reise, reise af staden . . langt over bjergene
til de folk, hvis blod er grønt og som har Satanas til gud . .
Merket som en slave skulde han rømme for Italiens sol og
Romerne skulde slippe at se ham for sine øine . . .
Slippe iit se han», slippe at se ham —
ho — hø — ho, ha — ha — ha —
gottede det sig i omkvædet, der gjentog og gjentog sig, svingende
sig ud i nattestilheden ined hæs triumfklang som af en skrattende
fanfare–
— — Den næste morgen reiste vi fra Kom nordover til
Berchtesgaden.
Her fortsatte far udarbeidelsen af anden samling „Trold", og
to maaneder efter formede sig af hine romerske begivenheder idéen
til det eventyr, som bærer titelen „Kværnkallen".
Holskogen, September 93.
Erik Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
