Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holskogen
er en liden bortgjemt gaard under godset Kjos ved Kristiansand.
Har en kjørt den vakre vei fra byen ud til Kjos. med de svære
lindetrær foran det gammeldagse hus, saa faar man nok føie, at
det ikke er chaussee videre til Holshagen. En gjør ogsaa rettest
i at gaa, for gjennem egeskogen kryber veien over smaa fjeldrabber.
langs stille tjern, over lyse aabne Hekker, og før en ved af det, er
man fremme.
iSkogen er ryddet til side; to pyntelige hus, lade, ljøs og have
ligger i rydningen, som er aaben ud mod bunden af den lange
smale havarm, som fra syd skjærer ind.
Her paa dette lune, vakre sted var ilet, Jonas Lie slog sig ned
i sommer, da han efter mange aar paany søgte hjemlandet.
„Jeg var lidt ræd dette Smaa pene, kristiausamlske, ser du;
men derude har jeg gløt til havet, den store landeveien."
Han maatte føie, at veien var fri til Europa, til Paris,
Berchtes-gaden og ßom; for det er saa rart med vort norske hjemland;
det klemmer sine bedste barn saa underlig.
Hjemme i Norge har jo Jonas Lie forresten været, hvor han
har boet. Bare en kom indenfor entrédøren i Avenue de la Grande
Armée, fandt man et norsk hjem. Og det særegne ved dette
udflyttede hjem var, at den fremmede saa forunderlig snart følte sig
som led i den hjemlige ring. Grunden var ikke bare Jonas Lies
og fru Thomasines og hele familjens elskværdighed, det berodde paa
en egenskab hos Jonas Lie, som gjør ham til den ældste og bedste
ven for alle os yngre. Han er en levende illustration til
artiums-opgaven: den sande og skjønne ungdommelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
