Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Man træffer ikke lians mage til at forstaa den yngres tankesæt
og følemaade. Han eier i livet den samme intuitive evne, som vi
kjender fra hans heger. Ad underlige veie finder han og tilegner
sig det eiendommelige, stort eller lidet, og han holder af det, saa
én føler sig glad ved det. Derfor sidder man aldrig paa
forundringsstolen hos ham; man nyder behaget ved det hjemlige og kan være
sig selv, fordi man føler sig fri.
„Naa or du dor," og han loftet do lysvnro øino fra
konceptet paa det store gammeldags bord. Han var den samme, og
det. var som igaar, besøget i Berchtesgaden for fem aar siden.
Som dengang gik spørgsmaal og svar i kryds, da vi sad samlet i
stuen paa Holskogen, hvor fruen med klister og tapet, nogle
parisersager og gamle møbler havde faaet et hyggeligt rum istand. Jeg
savnet maasen fra bagstuen i Paris; men maaser hørte med til
Holskogens herligheder, dem Jonas Lie ikke noksom kunde prise.
Det norske sjøvandet var godt, næn han syntes det var for
stærkt, blev for mat af det, og denne bogen laa jo der og truet
inde i hodet, med bare nogle kapitler færdige paa papiret. Sligt
arbeide maa jo værnes om, en kan ikke tale om det engang;
dobbelt glad blev jeg derfor, da Jonas Lie spurgte, om jeg vilde
hore lidt af bogen.
Jeg skal ikke være nogen indiskret reporter, men den scenen
fra doktorens kontor, hvor denne tordner over et brev fra den
ene sønnen, som nu foler „kald" til at bli sanger, det var et
kapitel saa friskt og kraftigt som det bedste, vi kjender fra Jonas
Lies billeder af norsk liv i hjemmene. Jeg ved heller ingen, som
bedre skulde kunne gi brydningen mellem gamlingen og de unge,
nogen som linere kunde tolke morens kval og pine derved, end
netop han. ,.Niobe" blir sikkerlig mange norske hjems saga.
Læseseenen vilde det været morsomt at faa gjengivet her; en
tegner kunde af hukommelsen gi Jonas Lie, som han sad der ved
bordet i lamestolen, med lampen tæt bag sig, stor grøn øienskjærin
under lløielsbaretten, saa bare hagen, mundpartiet og næsetippen
saaes udenfor skjærmens skygge. Jonas Lie var saa elskværdig
ogsaa at læse nogle stumper af „Trold" for os, og det
eiendommelige „Tvværukallen" trak efter sig den underlige tilblivelseshistorien,
som Erik Lie gjengir et andet sted her i heftet. Den synes mig
typisk for Jonas Lie. Før billeder og tanker blir færdige hos ham,
har naturindtrykket, det som skabte svingningen, vandret mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
